Færdig bog 19. dec-2005 - Bog - Side 90
Kapitel 11
Han kom også og vi gik – men først fik jeg mobilnummeret på den første
herre, Aziz, som nu efterhånden var glad og veltilpas.
Vi tog afsted til vort arrangement, men det var en Bierstube i en kælder,
hvor der var alt for mange mennesker, som man alligevel ikke kunne tale
med pga. en øredøvende larm (musik), så det endte med, at jeg trak mig
tilbage og sluttede mig til de andre.
Jeg var meget velkommen på den dejlige restaurant, blandt de ca. 12 andre
rejsefolk fra rundt omkring i verden. Her var der ingen bad feelings mellem jøder og palestinensere eller andre folkeslag – hvilket i øvrigt er ret
karateristisk for rejsebranchen.
Så vi havde en hyggelig aften og næste dag, skulle jeg hjem. Siden har vi
dog været sammen hvert år, på det samme hotel og har været ude sammen,
så ofte det har kunnet lade sig gøre, men nu foregriber jeg begivenhedernes gang.
Rejse til Jordan og Israel
I august samme år, som jeg havde mødt dem, blev jeg inviteret til Jordan
af min kollega med hotellerne, A. for han havde haft så stor glæde og indsigt af min indblanding, at han efterfølgende havde fået et helt andet syn
på sit liv. Så han mente, at jeg måtte være en slags engel – eller i hvert fald
havde været på engle mission den dag.
Det var en stor oplevelse at blive ”båret rundt” i Jordan blandt venner og
bekendte og en dag skulle vi så til Jerusalem, som jo er lige på den anden
side. Jeg havde en dårlig fornemmelse og ville faktisk helst ikke med, men
der var ingen vej udenom. Vi kørte i bil – det er altså lidt mærkeligt at
køre i ørkenen og se kameler gå frit rundt.
Jeg havde selv kørt fra Amman til Akaba et par dage før, så min kollega
kunne tale i telefon og ryge cigaretter imens. Mange røg meget dernede,
men heldigvis røg jeg jo selv og vi var meget udenfor, da han var ved at
ombygge hotellet og derfor måtte være udendørs for at se efter om arbejderne gjorde som de skulle. Hvis han ikke var der, kunne de finde på hvad
som helst, for arbejdsmændene var analfabeter og dermed ret uoplyste og
ikke specielt vant til at tænke konstruktivt.
90