Færdig bog 19. dec-2005 - Bog - Side 80
Kapitel 9
Det var helt fantastisk, for han gik der på gaden frisk og rask – kun en
måned efter.
Det gælder om at lytte til sine fornemmelser – og reagere på dem – også
selv om det kun er en svag fornemmelse eller måske et glimt eller en
tanke. Nogle gange kan man åbenbart også være en hjælp for andre, selv
om hverken de eller én selv ved noget om det.
I den forbindelse, kan jeg lige nævne, at det åbenbart er forskelligt fra person til person, hvordan man opfatter sådanne hints fra oven. Nogle ser billeder, andre hører klare beskeder, andre igen mærker måske lugte og dufte,
som fortæller dem noget. Jeg ved bare pludselig noget og er ikke i tvivl om
rigtigheden af det. Der er sikkert også andre måder end de nævnte, men
dem kender jeg ikke til. Personligt har jeg udelukkende oplevet at se, høre,
vide, lugte/dufte beskeder og at beskeder til folk bare kommer ud af munden på mig.
Du kender sikkert andre, som har mærket én eller flere af deres nære på
forskellige måde, da vedkommende døde eller var ved det – eller måske
har du selv oplevet noget mærkeligt i den forbindelse?
Mit indtryk er i hvert fald, at flere og flere mennesker, som jeg møder eller
hører om, bliver modtagelige for beskeder fra oven, så det går tydeligvis
den rette vej.
Dette kommer måske også af, at lægevidenskaben ikke kan kurere alt og
at flere og flere derfor forsøger alt for at blive raske. På den måde kommer
de nogle gange i kontakt med healere, som ”Min” Lone og når man først
er blevet kureret for en dødelig sygdom på den måde, bliver man ofte mere
modtagelig for tanken om, ”At der vist er mere mellem Himmel og Jord”.
(Lone introduceres i kapitel 15. ”Hvem er dine hjælpere.”)
En veninde fortalte forleden, at et billede af en dame, som havde stået
hende meget nær, mens hun var barn og ung, pludselig faldt ned fra væggen
i gangen. ”Helt af sig selv, mens vi alle sad i et helt andet rum”. Senere fik
hun at vide, at netop da var damen død. Så hun ville nok bare lige sige det.
Da min far døde på Fredericia hospital, natten til den 21. december 1989,
var jeg heldigvis til stede og havde en dejlig oplevelse med ham. Det var,
da han var død og de andre, min ene bror og min fars daværende kone, var
taget hjem for at hente noget vigtigt til begravelsen.
80