Færdig bog 19. dec-2005 - Bog - Side 78
Kapitel 9
Joan Grant, som var englænder, skrev en række bøger i 50’erne og 60’erne,
om sine tidligere liv. Hun skrev også én, ”De mange liv” (1969), sammen
med sin mand, psykiateren Denys Kelsey.
I denne sidste skildrer hun, i samarbejde med ham, sit psykiske liv med
dets mange genkaldelser af tidligere inkarnationer og de spor, disse kan
sætte i kommende liv. (frit citeret fra bogens forside).
Virkelig nogle spændende bøger, som, ud over at være historisk interessante, satte mange ting på plads, som jeg havde undret mig over.
Nu ved jeg, hvordan det er og er derfor ikke mere ked af det, når nogen
dør – i hvert fald ikke på deres vegne, for jeg ved, at de har det godt, hvor
de kommer hen.
Jeg ved også, at man ofte møder de samme sjæle i flere liv, så det kan man
jo glæde sig til.
Det savner man dem måske ikke mindre af i situationen, men alligevel har
det hjulpet mig meget. Også mange år senere, hvor både en anden rigtig
god ven, min far og min nyfundne dejlige halvbror alle døde indenfor et
års tid.
Jeg håber, at bøgerne også kan hjælpe andre. Derfor nævner jeg det her –
bøgerne kan bestilles på bibliotekerne. Jeg har selv været heldig at finde
et par stykker på loppemarkeder og lignende og de er meget slidte. Jeg
læser nemlig jævnligt i dem. Det gør mig så glad, at nogen har haft de
oplevelser og har været så flittige, at de har taget sig tid og mod til at give
oplevelserne videre.
Det er også én af grundene til, at jeg nu gør det selv, selvom det er sin sag
at skrive om sig selv og sine oplevelser til helt fremmede mennesker, som
måske vil synes, at det er noget meget underligt noget – både at skrive om
det og i det hele taget at tænke som jeg gør.
Men nu skal du alligevel få historien om:
En temmelig mærkelig hændelse
For et par år siden, den 23. november, var jeg på vej til Nordjylland til en
stor fødselsdag. Vi kørte i bil på motorvejen op igennem Hovedlandet, da
78