Færdig bog 19. dec-2005 - Bog - Side 76
Kapitel 9
Kapitel 9
Lidt om Døden; dødsfald og
mærkelige hændelser i den forbindelse
At jeg blev opmærksom på døden som en del af livet, startede da jeg var
teenager og lige var kommet til Randers – 8. og 9. klassetrin.
To af mine eks-kærester fra Århus døde, – den ene ved en knallert ulykke
og den anden fordi han ikke kunne tåle narkosen, da han lige skulle opereres for en mindre ting.
Frygteligt chok for os alle naturligvis.
Derefter døde to elever fra mine parallel klasser på den skole, som jeg lige
var begyndt på i Randers.
Den ene fik en presenning fra en lastvogn i hovedet og blev slået ihjel, den
anden begik selvmord. Det var vist meningen, at faren skulle have nået at
forhindre det, men han skulle lige se noget færdigt i fjernsynet, før han
havde tid til at komme og hjælpe sin søn, som havde bedt ham komme
ned på værelset i kælderen med det samme!
I begge disse tilfælde var jeg dog så heldig, at jeg ikke havde kendt dem,
men der gjorde alligevel dybt indtryk, da det skete nogenlunde samtidig,
som mine venner fra Århus.
I slutningen af 9. klasse, som jeg tog på Bjerget Efterskole, døde min gode
kammerat fra Randers på sin sidste skoledag. Igen en knallert ulykke, som
tog flere ofre, men jeg kendte kun ham.
Jeg var ”tilfældigvis” i Randers, da ulykken skete og hørte derfor om det
næste dag i lokalradioen. Det var frygteligt, men jeg var glad for, at jeg var
hjemme, så jeg kunne deltage i begravelsen.
Jeg ved nu ikke, hvor godt det var, at jeg kunne det, for præsten var meget
ufølsom. Han sagde noget, som skulle komme til at ride mig som en mare
i de næste mange år:
76
