Færdig bog 19. dec-2005 - Bog - Side 72
Kapitel 8
Det ville jeg være meget ked af, for det var altid så hyggeligt at rejse – og
i det hele taget at være sammen – med hende og desuden kunne hun og
Trine jo hygge sig, når jeg skulle besøge rejsebureauerne i Cairo.
Så tilsidst greb jeg til en nødløgn og måtte bare krydse fingre og håbe det
bedste. Næste gang vi talte samen, sagde jeg til hende, at der forresten nu
var sket det, at hun slet ikke skulle betale noget! Mr. Adly havde sagt, at
han ville betale for os alle 3, for hans lille efternøler-datter skulle være i
Hurgada i de dage (de boede egentlig i Cairo) og hun ville så gerne lege
med Trine..... Det synes hun godtnok var meget mærkeligt, men var jo
glad for det og nu også ubekymret.
Det med datteren var nu rigtigt nok – altså, at hun skulle komme:
Her er Mr. Adly med Trine og hans datter, men
det var jo først, da vi var kommet derned – for det
ordnede sig jo tilsidst...
Helt ubekymret var jeg nu ikke,
for hvordan mon det hele skulle
løse sig? Men jeg blev ved med at
visualisere, at det ordnede sig og
mindede mig selv om, at vi mennesker ikke skal bekymre os om,
hvordan tingene vil løse sig. Det
ordner de oppefra. Således også
denne gang:
To dage før afgang ringede direktøren fra luftfartsselskabet endelig og sagde, at hvis jeg lige ville
sende en fax med de bureauer,
som jeg skulle besøge, så ville
han ordne prisen. Det var jo vigtigt for Ægypten – og dermed
Egypt Air – at turismen gik godt
begge veje.
Så kunne jeg gå over og hente billetterne næste dag. Men han sagde ikke,
hvad prisen ville være......
Det var derfor med bævende hjerte, da jeg henvendte mig på kontoret og
spurgte efter billetterne... Den venlige dame gav mig dem – og jeg skulle
kun betale for den ene billet og den betalte hotellet jo, da jeg skulle besø72
