Færdig bog 19. dec-2005 - Bog - Side 6
Indledning
være sikker på min hukommelse mere, vidste jeg, at det var tid at stoppe
lidt op. Det er jo et tydeligt stresstegn og jeg tænkte:
”Hvad bliver det næste tegn? En blodprop, måske? - eller dét, der er værre?
Hvad gør du det for? Ødelægger dit helbred... Og hvordan skal Trines liv
blive uden mig? - er det mon det værd?”
Jeg blev enig med mig selv om, at det var det ikke, så da jeg fik mulighed
for at stoppe, gjorde jeg det. Tak til den indsigt og ikke mindst muligheden! Men i de 20 år, hvor jeg var i hotelbranchen, var jeg meget glad for
det. Jeg havde virkelig fundet den hylde, hvor jeg passede ind.
Jeg elskede at ”passe gæsterne”, gætte (eller vide eller mærke?), hvad de
gerne ville have, og give dem det – helst inden de nåede at bede om det –
eller overhovedet tænke på, at det ville de egentlig gerne have. Og at gøre
dem glade og tilfredse, hvis de ellers ikke var det!! – Dét er jo mange gange
en spændende udfordring, men egentlig ikke så svært, hvis man prøver at
sætte sig i deres situation og mærke, hvad man selv ville blive glad for i en
tilsvarende situation.
Men jeg var så glad for det og så optaget af det, at jeg havde svært ved at
holde rigtigt fri. Det medførte en evigt dårlig samvittighed over for min
datter, og det trak jo den anden vej. For så måtte jeg jo også prøve at være
frisk og veloplagt, når jeg var hjemme, og det var ikke altid lige nemt.
For at sørge for, at så mange som muligt kendte til hotellet og dets fortræffeligheder, var jeg også meget ude til arrangementer – som de fleste andre
hoteldirektører – så der blev meget lidt tid til overs.
I lang tid nu har jeg nydt at kunne sove – hvile, når jeg fik trang til det,
selvom det faktisk ikke lige er så nemt i starten - men også i høj grad at få
ordnet en masse ting. Noget af alt det, som jeg havde måttet lade ligge,
mens jeg arbejdede. Det skal måske lige nævnes, at jeg var på det hotel i
16 år, de sidste otte år som direktør – man kommer unægtelig lidt bagefter
derhjemme. Bogen ”Ryd op i dit rod” af Karen Kingston har været en stor
inspirationskilde i den retning. Tak!
Det var dog ikke kun mit hjem, der bugnede med unyttige ting – også min
krop var fyldt op med efterladenskaber af usunde vaner, som nu også på vej
væk i rivende fart. Susanne Bjørkmann, indehaveren af Copenhagen
6
