Færdig bog 19. dec-2005 - Bog - Side 59
”Pas på hvad du ønsker dig – for du får det bare!”
Damerne i forretningen morede sig godt nok kosteligt, da det gik op for
dem, at jeg overhovedet ikke havde nogen kæreste, da jeg købte kjolen.
De mente jo nok, at jeg var ret bindegal – og det på trods af, at jeg forklarede den dybere sammenhæng for dem.
Men det korte af det lange er jo, at jeg nu er blevet gift – og udelukkende
af kærlighed, som ønsket.
Tak til den kilde!
Og sikken et bryllup vi fik, da det endelig blev tid, den 30. december 2003
i Torshavn på Færøerne.
Déroppe holder man nemlig ikke sådanne ”små bryllupper”, som vi gør
herhjemme, med omkring 50-60 gæster til middagen. Nej, vi inviterede en
masse mennesker, som vi gerne ville se, selvom vi var klar over, at det var
med ret kort varsel og til nytår, hvor mange havde traditioner eller ekstra
hårdt arbejde i detailhandlen.
Vi indså naturligvis dette og lavede derfor en tilføjelse på de elegante invitationer, som min dygtige veninde Rikke Alleslev fra Idéastronauterne
havde lavet. Hvis man ikke kunne komme til Torshavn den 30. december,
inviterede vi samtidig til en reception på hotellet i Malmø den 16. januar.
Ikke desto mindre glædede 172 gæster os ved at deltage i Torshavn til
selve bryllupsfesten – heraf 34 tilrejsende fra Danmark, Tyskland og
Sverige.
Og ca. 160 gæster glædede os ved at komme til Malmø. Heldigvis var der
flere gengangere, dels fordi de så gerne ville møde hinanden igen, da de
havde haft det så godt med hinanden på turen til Færøerne, dels fordi de
gerne ville glæde os ved at komme igen.
Det var da også nogle fantastisk hyggelige dage i begge sammenhænge.
Jeg vil her fortælle lidt om, hvordan brylluppet forløb i Torshavn. Det skyldes,
at jeg i dag har mødt nogle damer, som jeg kender forretningsmæssigt fra
Malmø. De ville så gerne have, at jeg skrev om bryllupet, og da det var dem,
der mindede mig om selve historien med brudekjolen, så fortjener de det.
Sådan er det jo, når man skriver en bog som denne - input fra forskellige gode
mennesker, må naturligvis med.
59