Færdig bog 19. dec-2005 - Bog - Side 52
Kapitel 6
Det var unægteligt med bævende hjerte, at jeg skrabede det sorte væk fra
den første fodvorte. Jeg turde næsten ikke kigge bagefter, men den var
væk!
”Se Trine! Den er væk”, næsten råbte jeg...
”Hm, ja, det er den jo, men så prøv lige de andre”, sagde hun. De var også
væk.
Det var fantastisk og gav mig virkelig et bevis på, hvad tankens kraft og
ikke mindst universets hjælp kan udrette.
Og Trine lærte jo også, at alting kan lade sig gøre, og det er jeg sikker på
vil være en virkelig god ballast i hendes liv.
For at hun skulle komme ordentligt ind i tankegangen, meldte jeg hende
året efter i påskeferien på et Silva-kursus for børn. Det foregik i en spejderhytte på Fyn, og hun var ikke så meget for det, men hun fik da lært, hvad
det drejede sig om. Og da hun et års tid senere fandt den liste over sine
100 vildeste ønsker, som hun havde lavet på kurset, var de da også alle blevet opfyldt i mellemtiden!
Det var derfor ikke så overraskende, da hun en lørdag længe efter ringede
mig op fra sin mobiltelefon. Hun var i området med boligblokke, hvor
hendes far boede, og gik med reklamer om lørdagen.
Trine havde tabt nøglen, som passede til alle opgangene, men hun var ikke
i tvivl om, hvad hun skulle gøre; ringe til mig:
”Mor, jeg har tabt nøglen. Kan du ikke lige lave en øvelse og sige mig, hvor
den er? ” Sikke en tillid.
”Jo, det kan jeg da, skat, men nu kan du jo også selv”, forsøgte jeg.
”Jeg har prøvet, men den er der ikke,” svarede hun.
”Prøv igen, gå op til far og sæt dig roligt og lav øvelsen og spørg. Hvis det
ikke lykkes, kommer jeg naturligvis.” Jeg ville jo helst have, at hun fandt
ud af, at hun selv kunne – det er jo rarest at være uafhængig af andres forgodtbefindende.
Jeg gik videre i mine gøremål, men vidste pludselig, at det ikke var lykkedes for hende, og tog derfor afsted. Jeg var således på vej, da hun ringede
igen og sagde, at hun ikke syntes, at hun kunne gøre det alene.
Da jeg kom derop, spurgte jeg hende, hvor længe det ville vare, inden vi
fandt nøglen.
52
