Færdig bog 19. dec-2005 - Bog - Side 51
Silva-metoden, oktober 1998
”Sig mig, var du ikke lige med derinde, da vi frøs dem? Så du ikke, hvor
mange der var? De kan altså ikke være væk om to uger, bare ved at I smører dem, som I skal.”
”Neeej”, sagde jeg tøvende. ”Men jeg har lært en anden måde at få dem
væk på.” (Det er som nævnt meget vigtigt, at man med sit ordvalg viser,
at man selv tror på det, man siger, så derfor måtte jeg sige sådan.)
Hun blev lidt fornærmet til sidst, den ellers så flinke læge:
”Nå, men nu er det jo også kun et tilbud, det er naturligvis op til dig selv,
hvordan du vil tage dig af dit barn.”
Så gik vi – Trine kom i skole og jeg på hotellet.
Samme aften gik jeg i gang med laboratoriet igen. Trine vidste ikke noget
om det, for hun var hos sin far den nat.
Men jeg ”gik derned” og havde i tanken Trine med. Jeg spurgte hjælperne, om de kunne lave en pille, som fjernede fodvorterne og sørgede for, at
de ikke kom igen.
”Ja, naturligvis”, sagde min forlængst afdøde farmor. ”Intet er umuligt.
Trine, vil du sætte dig her i stolen, så laver jeg sådan én pille.” Hun gik ind
i et andet rum og kom lidt senere med en pille og et glas vand til Trine,
som tog pillen og skyllede den ned med vandet.
Vi sagde tak og gik op igen.
Næste aften, tirsdag, kom Trine hjem igen, og da onsdag morgen oprandt,
skulle vi skrabe det sorte af fodvorterne og smøre dem igen – ganske som
vi plejede.
Inden vi gik i gang, sagde jeg alvorligt til Trine:
”Skat, nu skal du høre her; jeg har været på et kursus i week-enden, og dér
har jeg lært at heale. Nu har jeg healet dine fodvorter, så når nu jeg skraber det sorte af, er fodvorterne der ikke mere.”
Det krævede virkelig noget at sige sådan til Trine, for jeg var jo selv meget
spændt på det og var ærlig talt ikke helt sikker på, hvordan det skulle have
kunnet lade sig gøre. Men ordene er så jo vigtige. Trine (ni år) svarede:
”Altså, mor, nogen gange er du altså lidt mærkelig.” ”Ja, skat, det kan godt
være, men nu må du tro på det, for det er en meget vigtig del af det hele.”
”Ja, ja, mor, gør det nu bare, jeg skal jo ikke komme for sent i skole”.
51
