Færdig bog 19. dec-2005 - Bog - Side 50
Kapitel 6
Sent samme aften, da jeg havde sundet mig efter at være kommet hjem,
gik jeg straks i gang. Nu ville jeg naturligvis sørge for, at alle mulige, som
jeg kendte, fik det bedre og bedre. Her skal det lige siges, at laboratoriet og
Silva-metoden i det hele taget naturligvis kun kan bruges i det godes tjeneste.
Det gik også fint, og det var sjovt, for næste dag ringede mange af dem
”helt tilfældigt” - og jo, de havde det bemærkelsesværdigt godt.
Så den øvelse fortsatte jeg med aften efter aften, indtil jeg fik helt stress af
det. For tænk, hvis jeg glemte nogen. Så fik jeg en idé.
Fremover åbnede jeg laboratoriet og hjalp bare dem, som ”kom af sig selv”.
Meget underligt, for de kom virkelig (altså alting er stadig kun i mit
hoved). Nogen skubbede endda meget på for at komme til før de andre,
men det kunne jeg jo styre.
Men en god fornemmelse var det bestemt.
Nu tror jeg, at jeg snart må tage et genopfrisknings-kursus. Det er nemlig
gratis, når man først har taget det én gang – og man kan tage kurset over
alt i verden, da det gives i de fleste lande. Så man kan også anbefale det til
sine udenlandske venner. Personligt har jeg dog udelukkende oplevet kurset på dansk og kun hos Pete Andersen.
Men tilbage til den første gang:
Dagen efter var det mandag, og jeg skulle køre Trine til fodvorte-lægen,
inden jeg skulle på arbejde.
Dér havde vi været en hel del gange, men det hjalp ikke rigtigt noget.
Hun havde stadig ca. 30 fodvorter, det stakkels barn.
Det gik, som det plejede. De blev frosset, og lægen smurte noget på, som
vi skulle skrabe af to dage efter og smøre noget nyt på.
Da vi skulle gå, sagde lægen:
”I beder bare om en ny tid om 14 dage, som I plejer. Tak for i dag.”
Nu skulle jeg virkelig tage mig sammen, for jeg var kommet i tanker om,
at det måtte de kunne ordne nede i mit laboratorium på et øjeblik, så jeg
trak vejret dybt og sagde: ”Tak, men vi får ikke brug for en ny tid. Inden
de to uger er gået, er fodvorterne væk.”
Lægen så meget overrasket på mig og sagde:
50