Færdig bog 19. dec-2005 - Bog - Side 49
Silva-metoden, oktober 1998
Pludselig vidste jeg, at det var en høj, slank, mørkhåret dame med pagehår. Hun havde briller og hun røg, men jeg kunne ikke finde ud af, hvad
der var i vejen med hende.
Karen fulgte nogle yderligere instrukser på papiret: ”Prøv at række hænderne ud og ligesom tage hendes hoved over på dit hoved, som om det var
en styrthjelm”.
Dét hjalp. Pludselig kunne jeg næsten ikke få vejret.
”Har hun astma?” gispede jeg.
”Ja! ” sagde Karen forbløffet, men hun fattede sig hurtigt og spurgte:
”Hvad mere?”
Så kunne jeg mærke, at min mave føltes meget stor.
”Er hun gravid?”
”Ja.”
Så fik jeg ondt over lænden og sagde det til Karen.
”Ja,” sagde hun igen – man må ikke sige noget ledende til den, som ser.
Pludselig følte jeg mig meget nedtrykt og fortalte også Karen det.
”Ja” sagde Karen, ”tag hellere hovedet af igen”.
Puha, det var rart at blive sig selv igen og dermed kunne trække vejret
ordentligt.
Det viste sig, at emnet var gravid og havde plukveer, og at hun var så
deprimeret, fordi hun som 16-årig havde fået en abort, og siden havde hun
ikke kunnet få børn, men havde tabt dem hver gang. Det var hun naturligvis bange for skulle gentage sig, for nu ville hun gerne have et barn.
Men inden jeg fik det at vide, skulle jeg sende hende kærlighed, så hun
kunne få det bedre, og så blev jeg ”talt ud” igen. 10-9-8-7.....
Vi byttede, og det gik på samme fantastiske måde for Karen med mine tre
emner og for mig med hendes andre to. Så vi gik højt løftede og dybt overraskede ind igen, hvor de fleste andre, som havde turdet tro på det, havde
haft tilsvarende succes på hver deres måde.
Vi lærte også, hvordan man kan tænke på folk, man kender – eller ikke
kender – og forestille sig dem i sit laboratorium, hvor man så kunne tage
dem ind i et brusebad eller springvand, som gav dem ny energi og rensede
deres dårligdomme eller nedtrykthed væk.
49
