Færdig bog 19. dec-2005 - Bog - Side 4
Brev fra V. Macon
Til Marianne Laider
Hotel ”Randers”
Randers, 6.10.86
Zigeunerhjertet ret må sande,
at receptionens Marianne
betragtes som en ”diamant”
og det er både vist og sandt.
Dit blide smil, din smukke gang
får skabt hos mig en hyldestsang.
Jeg aned ej din eksistens,
nu stemmer du mig helt intens
til digt, humør og og tro på livet,
og det var før slet ikke givet
i vuggegave til Macon –
han sled sig op på sin facon!!!
Jeg skænker dig de sidste år,
som jeg vel af Vorherre får
til venskab, snak og hyggestund,
der kommer fra din smukke mund!
Jeg lover dig - forstå mig ret –
at jeg vil leve helt komplet
så Marianne Laider ved
”miraklet” kom ved venlighed!
Det her er TAK på min facon,
Med kærlig hilsen
V. Macon
Post scriptum:
Skrevet kl. 1.45 nat – efter læge-besøg -åh, det dumme hjerte!
Dette rørende digt modtog jeg pr. brev fra bemeldte V. Macon, som
havde været gæst på hotellet ugen før dateringen. Vi havde talt sammen
og det havde han tydeligvis været glad for, at nogen ville tage sig tid til.
Grunden til, at jeg har taget det med, er, at det på pudsig vis nævner
både mirakler, diamanter, en tak og den store forskel det gør, at man er
lidt venlig overfor folk. Alle 4 ting, nogle som jeg ”tilfældigvis” er kommet ind på her i bogen, før jeg fandt dette digt blandt mine presseklip.
4
