Færdig bog 19. dec-2005 - Bog - Side 33
Om kærlighed
One way or the other skulle jeg nok sørge for, at det gik forbi. Jeg var nemlig sikker på, at vedkommende før eller siden ville finde ud af, hvor umulig jeg i virkeligheden var, og så ville han jo alligevel forlade mig.
Dette stod mig – omend ubevidst, så helt klart, så jeg fandt fejl ved dem
(eller opfandt måske fejl?) og andre grunde til, at det ikke kunne gå. Gang
på gang på gang. Men ikke denne gang, for min mand er et skoleeksempel
på en person, der accepterer sig selv, præcis som han er - og dermed også
alle andre mennesker, præcis som de nu er.
”Det gør da ikke noget, at du hvæser lidt, skat” siger han ind imellem, når
jeg undskylder, at jeg ubevidst igen har lavet et af mine gammelkendte
”finde fejl hos kæreste”-numre.
”Jeg ved jo godt, at du ikke mener det – og jeg tager mig ikke af det.”
Er dét ikke fantastisk! Tænk at finde sådan en mand. Ja, men det er heller ikke altid nok at finde sådan en fantastisk mand. For her i bagklogskabens klare lys kan jeg faktisk godt komme i tanke om et par eks-kærester,
som besad samme eller en lignende egenskab. Jeg var bare ikke klar til at
modtage den gave, som de faktisk var. Og flere af dem er nu i øvrigt også
døde – så det var da godt, at det ikke var i min tid med dem.
Min mand har da også haft andre kærester i sit liv, før vi blev gift den 30.
december 2003.
Så han var heller ikke klar til mig før da, ligesom jeg ikke var klar til at
modtage den gave, som han er. Jeg skulle for eksempel lige omkring en
type, som jeg troede, at jeg ønskede mig. Det var én, som kom hjem hver
dag kl. 16 og købte ind og lavede mad, men han ville også sidde og se fjernsyn. Og det med mig! Hver aften! Med aftenkaffen! Det var ikke noget for
mig, men det var godt at vide at jeg ikke ønskede mig det. For Ásvald er i
udlandet mellem 200 og 300 dage om året og det passer os begge meget
fint. Jeg vidste dog egentlig på forhånd, at den mand med aftenkaffen ikke
var min mand, for det havde jeg fået besked om af en clairvoyant lidt før
jeg mødte ham. Den clairvoyante sagde, at han kunne se min mand, men
at det lå to år fremme i tiden, idet ingen af os var klar før til den tid. Og
det kom så også til at passe.
33
