Færdig bog 19. dec-2005 - Bog - Side 30
Kapitel 2
og tog afsted. Jeg var dog ret bange for at
skulle flyve over det store vand, men
også dér hjalp Bogen mig. Den lister et
væld af sygdomme bagest i bogen. Man
kan så se hvilke tankemønstre, som har
skabt sygdommen og hvilken bekræftelse, der vil gør en rask. Dér stod under
transportsyge, at det kom af, at man ikke
havde kontrol, og at man skulle sige til
sig selv: ”Jeg er omgivet af kærlighed”.
Det tænkte jeg så. Mange gange. Og
tænk; det hjalp, så jeg blev rolig. Når der
Sådan ser han ud, Diamantmanden –
dette er dog taget ni år senere i New
ind imellem kom lufthuller og turbulens,
York, da jeg var der i anden anledning.
tænkte jeg det bare igen og igen, til jeg
blev igen blev afslappet og tryg.
Besøget i New York blev en helt fantastisk oplevelse, som ville fylde de
næste mange sider, hvis jeg skulle have det hele med. Beretningen er derfor lagt ind på forlagets hjemmeside: forlagethjerterum.dk.
Det var dog tankevækkende at opleve, at det var en så stor glæde for
Diamantmanden at få besøg. Han havde jo opfyldt den amerikanske drøm,
men havde ingen at dele sit fine hus og sine mange penge med, da han
arbejdede så meget, at han ikke havde tid til at socialisere med andre end
genboen.
Vi har siden holdt lidt fast i kontakten. Min datter og jeg har fået flere fine
diamantsmykker, heldigvis for så har jeg også kunne glæde andre med nogen.
Den vigtigste var Camilla, som jeg jo var på vagt med den dag, han kom første gang, for hun havde ikke fået ørenringe alligevel. Siden har jeg så kunnet give hende et meget fint lille diamantbesat hjerte. Så igen må vi sande,
at ”alt kommer til den, der kan vente”, som hr. Vøttrup altid sagde.
Vi ventede dog ikke længe, før Trine, som lovet, fik den fineste lille barne
guld kæde med en diamant på samme størrelse som mine ørenringe, efter
min telefonsamtale med Diamantmanden i forbindelse med de ørenringe,
som historien startede med.
Man må være opmærksom på, at som man råber i skoven, får man svar, og
man kan ikke bare modtage hele tiden. Det er også dejligt at give, synes
jeg, og når man har mærket det, kan det også blive lettere at modtage.
30
