Færdig bog 19. dec-2005 - Bog - Side 26
Kapitel 2
når du engang tænkte noget dårligt om én, eller - kan du huske, hvordan
du har manipuleret med din lillesøster osv. Alt muligt forskelligt sludder,
som kun havde til formål at trække mig den anden forkerte, vej. Nu forstår jeg, hvad hun mente, men det har taget MANGE år at nå så vidt. Man
skal tænke fremad og ikke hænge sig i gamle fejl, blot være glad for at man
nu kan se, at det var forkert og så naturligvis ændre sin adfærd. Tak, fordi
det siden er gået fremad hele tiden – omend med små skridt i mange år.
Nå, men jeg havde altså lige fået bogen og havde svært ved at tro på, at
tankens kraft styrer hele vort liv – dvs. at hvis man ønskede sig noget, fik
man det – men at det ville blive fjernet fra én igen, hvis man ikke tænkte positivt/turde føle, at man fortjente det.
Efter et par dage, fik jeg imidlertid det første bevis. Jeg havde fået en
læder-ørenring af en kunsterven, men den havde ikke noget at hænge i.
Der var dog et hul som et øje, så jeg fik den idé, at det ville være flot med
en lillebitte diamant-ørenring som øje. Jeg gik derfor glad op til guldsmeden for at købe sådan én.
”Ja, så gerne” sagde den venlige dame, ”det bliver så 1485,00 kr”. ”Hm, ”
sagde jeg, ”jeg skal kun bruge den ene, kan man ikke nøjes med at købe
én?” ”Jo, da,” svarede hun glad; ”Det er prisen for én ørenring.”
Det var alt for dyrt for mig, jeg var jo alene med Trine og almindelig receptionist igen. Så jeg måtte gå med uforrettet sag. Men ”ordren var åbenbart
registreret”, som telefondamen siger, når man omstiller sin telefon, for
næste dag på hotellet havde jeg morgenvagt med Camilla, som den gang
var elev. Kl. ca. 14.45 kom en jødisk/amerikansk herre for at checke ind.
Han var ca. 60 år og bar en hvid panamahat. Man kunne se, at han havde
pjattet lidt med stewardesserne, for han havde fået en SAS-vinge i plastic
af den slags, som jeg huskede, min søster og jeg fik som børn, når vi fløj
alene mellem vores mor i Jylland og far på Sjælland. Han så ud til at være
en flink mand og vi talte lidt sammen, mens han checkede ind. Under feltet ”beskæftigelse” skrev han ”Diamonds.”
”Nå,” sagde jeg, ”det må da være en meget god forretning?” ihukommende den skyhøje pris for en diamant på størrelse med et knappenålshoved –
ok, måske to knappenålshoveder, men alligevel.
26
