Færdig bog 19. dec-2005 - Bog - Side 20
Kapitel 1
”Nattoget! Det tager da sin tid at komme derover med det.”
”Ja, ” svarede jeg, ”men jeg skal jo lige hjem først og pakke og sørge for, at
Trine bliver passet.”
”Hvorfor flyver De ikke?” spurgte han.
”Det har jeg ikke tænkt på”, mumlede jeg. Den mulighed var aldrig faldet
mig ind – det var for mig en uoverkommelig udgift på trods af den ellers
gode løn. Jeg var jo alene med Trine, og det var noget dyrere at bo i
København end i Jylland. Også selvom vi i mellemtiden havde fået en dejlig lejlighed i Ishøj, hvor det ikke var så dyrt.
”Hør her,” sagde hr. Vøttrup og så ud over brillerne igen. ”Nu går De ud
og bestiller en flybillet, så De kan komme frem og tilbage. Bed bureauet
sende regningen her til mig. Og her er 1000 kroner, så kan De tage en taxa
hjem og derefter i lufthavnen, så De kan komme afsted i en fart.
Værsågod.”
Det var igen et mirakel for mig, for jeg nåede at tale med min far, inden
han gik bort. Selvom han ikke kunne sige noget, havde vi kontakt. Og den
af mine halvbrødre, som kom med nattoget, ja, han nåede det desværre
ikke at få sagt farvel til min far. Selve dødsfaldet, som var en gribende
oplevelse i sig selv, beskrives i kapitlet om dødsfald.
Men her er et andet enestående eksempel på Hr. Vøttrups godhed. Det er
samtidig et lysende eksempel på, at et problem vender til til noget helt
uventet og fantastisk.
En dag i september var det – ret pludselig, syntes jeg, blevet efterårsagtigt
og koldt. Så jeg fandt Trines vinterstøvler frem, men de var jo nu alt for
små, så jeg måtte købe nogle nye.
Det havde jeg bare ikke penge til i mit ret stramme budget, før jeg fik løn
igen, og vi var midt i måneden.
Da det jo hastede, prøvede jeg samme dag at gå til Hr. Vøttrup for at bede
om de 500,- kr. på forskud.
Han tænkte sig lidt om, så udover brillerne og sagde så:
”Marianne. De ved, at jeg flere gange har bedt Dem om at blive receptionschef. Og jeg ved, at De har afslået, fordi De er så glad for skiftevagterne som bevirker, at De i mange tilfælde kan være hjemme hos Deres
datter om dagen. Men kan De da ikke se, at hvis De blev receptionschef,
20
