Færdig bog 19. dec-2005 - Bog - Side 19
Hr. Vøttrup - min beskyttende engel i årevis
og hans hiven efter vejret i telefonen. Min far, som jeg elskede så højt – det
var ikke til at holde ud. Så dér stod jeg på mit arbejde og måtte indse, at
min elskede far var ved at dø fra mig. Det var forfærdeligt.
Men jeg måtte jo tage mig sammen og lade som ingenting, til jeg fik fri.
Heldigvis skulle jeg have to fridage, når jeg fik fri kl. 15, så jeg aftalte med
hende, at jeg ville komme med nattoget. Direktøren var gået nogle timer
før for at passe sin restaurant i Tivoli. Da han gik, havde han sagt, at han
ikke kunne nå tilbage til hotellet mere den dag. Pludselig stod han alligevel i døren til receptionen og sagde:
”Hvad er det med Dem? Kom med ind på mit kontor.” Og jeg, som troede, at man ikke kunne se noget på mig, men mit hjerte var vel ved at briste, så det var måske ikke så sært.
Da vi kom derind, kiggede han ud over brillerne og sagde: ”Nå, fortæl mig
så, hvad er der sket?”
Hans venlighed fik mig til at bryde helt sammen og jeg fortalte ham det.
Han sagde:
”Så skal De vel derover?”.
”Ja, ”svarede jeg: ”jeg tager nattoget, for jeg har to fridage, når jeg får fri kl. 15.”
19
