Færdig bog 19. dec-2005 - Bog - Side 15
Hr. Vøttrup - min beskyttende engel i årevis
Mathisen havde nogenlunde samme ledelsesstil. Den gik blandt andet ud
på, at et højt serviceniveau var påkrævet og samtidig en udsøgt høflig
betjening af gæsterne.
Den stil kendte jeg jo fra Hotel Randers og havde befundet mig godt med,
så det var jeg glad for at høre. Dog ringede jeg straks derefter tilbage til
hotellet for at bede receptionisten om at smide sedlen til hr. Vøttrup væk.
Han var tydeligvis ikke typen, jeg ville ulejlige med at bede ham om at
ringe til mig. Jeg satte mig derfor til at skrive en ansøgning og var langt
væk i tankerne omkring den, da telefonen ringede:
”Det er Vøttrup”, sagde en myndig stemme. ”De har bedt mig ringe?”
Uha, jeg blev helt nervøs, men fik dog talt med ham og aftalt en dato, hvor
jeg skulle komme over til et interview. Og jeg fik stillingen..
”Alene dét, at De har været fire år hos fru Mathisen borger jo for kvaliteten”, sagde direktør Vøttrup venligt.
Så gik forberedelserne i gang, og vi fik flyttet møblerne til et opmagasineringsted, for vi havde endnu ikke fundet en lejlighed. Den viste sig at være meget
svært at finde – ikke mindst, fordi vi havde en hund. Jeg havde naturligvis
adviseret frk. Poulsen om, at jeg ville søge til København, inden jeg gik igang
med det, så hun kunne holde øjnene åbne efter en afløser. Det havde dog
været lidt svært, så vi aftalte, at jeg skulle blive i Randers til en uge ind i april,
så de kunne få lært en ny op på hotellet. Min kæreste flyttede i forvejen over
til sin mor i Lyngby.
En dag skulle han imidlertid til lægen i Randers og kom derfor til byen. Jeg
havde lige lagt mærke til, at jeg egentlig ikke havde haft menses i et par måneder, men tilskrev det spændingen ved skiftet. Jeg bad ham dog tage en urinprøve med til lægen og blev yderst overrasket, da han efter sit lægebesøg, kom
ind på hotellet! Det var strengt forbudt, at man fik privat besøg på sit arbejde,
så jeg blev noget forundret og temmelig oprørt, for det vidste han jo godt. Men
han mente dog, at det var ret vigtigt, for jeg var gravid i anden måned!
Det var noget af et chok! Jeg var jo egentlig ikke forelsket i ham længere,
skulle starte nyt job, havde intet sted at bo i København osv. Han gik igen,
og jeg anede ikke, hvad jeg skulle gøre. Jeg tænkte, at jeg måtte spørge
15
