Færdig bog 19. dec-2005 - Bog - Side 148
Kapitel 18
Kapitel 18
Da Trine ville konvertere til Islam
Ja, nu er Trine som sagt på Handelsskolen og det går fint, men jeg skriver
dette, fordi jeg lige er blevet ringet op af én af Trines veninders mor.
Hun er helt ude af den, fordi hendes datter har konverteret til Islam – det
kan man jo godt forstå har rystet hende, for vi ved jo ikke rigtigt, hvad det
er, de så går ind til.
Der vises jo så mange skræmmebilleder og ditto historier i medierne dagligt og alle har jo hørt om krigen i Iran.
Ja, hvad religionsfanatisme har ført til af krige i gennem historien, er der
jo ingen ende på.
Personligt, mener jeg, at det er lige meget, hvad man kalder sin Gud – det
er jo alligevel én og samme ting. Det viser sig jo også at være vigtigt for
mange at have noget at tro på – problemet opstår først, når man tror, at
det som man selv tror, er det eneste saliggørende - og derfor vil påtvinge
andre at tro på det samme.
Nå, tilbage til historien:
Da hverken pigens mor eller jeg selv, er de eneste mødre, der har, eller
kommer til, at opleve dette, vil jeg fortælle, hvordan det gik for sig hos os
og om mine tanker og erfaringer i den forbindelse:
Min mand og jeg var til middag hos én af vore gode venner og der var 2
andre af vore gode venner tilstede også.
Vi var nået til desserten og havde det hyggeligt og rart, da der kom en sms
til mig omkring ved 22-tiden. Jeg tænkte, at det kunne være fra Trine, som
var på besøg hos en veninde i København, så jeg læste den straks – og fik
et chok.
148