Færdig bog 19. dec-2005 - Bog - Side 147
Penge nok - eller - Altid reddet på stregen
7.500 kr. pr. måned! – udover transport og lommepenge og tøj og den slags..
Det kunne jeg ikke bare lige klare ud af min løn – jeg var jo alene om det - så
jeg måtte igen ”åbne for alle kilder” og så i øvrigt holde godt øje med tegnene.
Det, der reddede mig denne gang, kom frem på tv-skærmen. Jeg ser ikke
så meget tv, men en aften havde jeg det tændt og så da ”tilfældigvis” en
reklame for de afdragsfri lån, som Realkredit Danmark netop lancerede.
Hurra! Jeg var reddet igen. For ved at tage et år på den måde – et klip, som
de kaldte det – og så i øvrigt skære ned på alt andet, så kunne jeg lige præcis klare det. Tak!
Her vil jeg lige fortælle, at de havde et virkelig godt system på Stenhus
Kostskole; når der kom en ny elev, testede de eleven i alle fag, således at
de kunne vide, hvilket niveau eleven befandt sig på i de enkelte fag.
Derefter sørgede de for enetimer i det eller de fag, hvor eleven ikke var på
niveau med klassen. Meget god idé, det skulle alle skoler gøre, når en ny
elev begynder midt i et skoleforløb.
Jeg har da selv oplevet, at jeg
havde nogle huller i min skolelærdom fordi man på den ene
skole lavede noget i 1. halvår, som
man lavede i andet halvår, på den
skole, som jeg for eksempel kom
fra.
Til gengæld er der jo så også nogle
ting, som jeg har lært om flere
gange..
Tilbage til Trine, som nu er hjemme igen og går på Handelsskolen.
Hun er glad for det og synes oven
i købet, at det er spændende, så
hun har ingen interesser for hverken knive eller hash og som det
fremgår af billedet, har hun det
godt. Det er jo noget forældre er
taknemmelige for, så; Tak!
147