Færdig bog 19. dec-2005 - Bog - Side 144
Kapitel 17
de. Det var min sidste dag som formand for udvalget, så det var meget fredeligt for mit vedkommende.
Efter middagen forklarede jeg så de andre, at jeg hellere måtte gå ned i
Casinoet, da jeg havde fået den meget klare fornemmelse om morgenen;
at jeg ville vinde.
De andre var velkomne til at gå med, men af én eller anden grund, var
ikke alle lige overbeviste om, at det nu kunne passe, så vi var kun et par
stykker, som gik derned.
Jeg hævede 500 kr. og gik til spillemaskinerne, de ”en-armede”. Jeg er ikke
så velbevandret i at spille ved bordene og tør heller ikke at blive trænet i
det. Der er jo ingen grund til ligefrem at udfordre skæbnen.
Da de 500 kr. var brugt, måtte jeg hen og veksle og forlod derfor maskinen
et øjeblik. Da jeg kom tilbage, var en mand lige ved at overtage den, men
han gik – noget modvilligt (han havde måske også en 6. sans?) med til at
give mig den tilbage.
Vi stod fredsommeligt og spillede lidt, da jeg fik nogle rækker syv taller, og
undrede mig over, at der ligesom ikke skete noget på maskinen, så jeg
spurgte ham, hvordan det kunne være.
”Prøv at se op på toppen af maskinen” sagde han surt – dér var en rød
lampe, som blinkede heftigt. ”Hm, hvad betyder det? Hvad skal jeg gøre?”
spurgte jeg. ”Du har vundet en pulje, så bare vent her, så kommer der
nogen og hjælper dig”.
Det gjorde der også, to meget betydningsfuldt udseende mænd kom og
undersøgte sagen og bad mig så vente igen.
Efter hvad der føltes som meget lang tid, kom de og bad mig følge med hen
til et tomt spillebord. De havde pengene med i kontanter og lagde langsomt, én tusind krone seddel ad gangen ned på bordet, fem i hver række,
– 20 gange i alt! Derefter lagde de resterende 721 kr. ved siden af! Tænk!
Skattefrie kroner!
Det var en fuldstændig fantastisk fornemmelse. Tak til den kilde.
Efter at have givet dem drikkepenge, på deres mildest talt kraftige opfordring, gav jeg en flaske champagne til de, som var gået med derned og forlod derefter stedet. I meget løftet stemning gik vi op til de andre og derefter i seng. Jeg var helt udmattet.
144