Færdig bog 19. dec-2005 - Bog - Side 143
Penge nok - eller - Altid reddet på stregen
på en aftenvagt kom der en mand ind, som ville leje et værelse for natten.
Det var en norsk sømand og han var ikke helt ædru og havde ingen kuffert, så vi bad ham betale forud for værelset og gav ham et værelse i stueetagen, hvor vi kunne holde øje med ham. Han var dog så træt, at vi ikke
ventede at se mere til ham.
Han havde lidt problemer med at betale, idet han havde nogle meget
udenlandske penge, som vi ikke kunne veksle, men til sidst fandt han
nogle frem, som vi kunne bruge og han fik værelset.
Få minutter senere kom en ret sur taxa chauffør ind – han havde ikke fået
sine penge for turen endnu, så vi måtte have fat i manden. Vi hentede
ham, så de kunne køre hen på banegården og veksle nogle af de andre
penge, som han havde.
Sømanden kom dog ikke tilbage – og det var synd, for da vi tømte postkassen, inden vi skulle hjem, fandt vi en masse sammenkrøllede pengesedler i postkassen.
Det kunne kun være hans, så vi fandt hans indskrivningsblanket frem, så vi
kunne sende dem til ham. Den var dog fuldkommen ulæselig, så vi lagde pengene i en kuvert og ventede nogle dage på, at han skulle henvende sig selv.
Det gjorde han aldrig, så vi vekslede pengene og fandt, at der var: Ja, rigtigt gættet; 500 kr. til os hver. Tak til den kilde! Så klarede vi den igen.
Hvis sømanden læser dette, må han endelig henvende sig til mig, så skal
jeg udligne lånet.
Dét var jo et bevis, der ikke var til at overse og jeg begyndte derfor at
lægge mærke til, hvornår det ellers opstod. Og også at bruge flere penge,
for det er vigtigt at holde økonomien i gang og pengene i bevægelse. Det
er én af de ting, som jeg er vældig god til. Vi må jo hver især gøre, hvad
vi kan for at holde samfundshjulene igang, så jeg har trænet godt i denne
disiplin.
En ret fantastisk oplevelse var det, da jeg en morgen stod i badeværelset
og gjorde mig i stand og samtidig hørte radioavisen. Pludselig vidste jeg, at
jeg samme aften, hvor jeg skulle til et møde på Hotel HC Andersen i
Odense, ville vinde på Casinoet.
Vi kom derover og holdt mødet om eftermiddagen og spiste så middag
sammen – det var det Faglige Receptionistudvalg, som skulle mødes inden
et større møde næste dag, hvor receptionister fra hele landet var invitere143
