Færdig bog 19. dec-2005 - Bog - Side 14
Kapitel 1
På Hotel Randers oplevede og mødte jeg mange spændende mennesker og en dag var dette billede
på forsiden af Randers Amtsavis.
Men det var der jo en grund til, for en dag så jeg annoncen fra The Mayfair
Hotel. Dér stod, at man ville starte med 14.000 kroner om måneden – dét
var unægtelig noget andet. Men hvad mon det var for et hotel?
Beliggenheden i Helgolandsgade lød lidt foruroligende, så jeg ringede op
for at få et indtryk af standarden. Den lød nu til at være udmærket; hotellet havde de 110 værelser, som netop var færdig-renoverede, og man var
også næsten færdig med ombygning af reception, lounge og morgenmadsrestaurant. Alt undtagen morgenrestauranten var holdt i en klassisk
engelsk stil. Morgenrestauranten var indrettet lys og indbydende, så
gæsterne kunne få en god start på dagen.
Receptionisten fortalte også, at det havde været meget dyrt at få lavet det
så flot, for det havde været et nedslidt missionshotel til cirka to år tidligere, da det hed Hotel Westend. Hun ville lægge en besked til direktøren,
som hun forventede ville komme ind lidt senere, selvom det var søndag.
For nu lige at dobbeltchecke (det kan altid anbefales), ringede jeg til en
hoteldirektør, som jeg kendte i Jylland. Han kendte ”tilfældigvis” hr.
Vøttrup udmærket fra deres tidligere år i branchen, da de begge var uddannede både som kok og tjener. Han kunne fortælle, at hr. Vøttrup og fru
14