Færdig bog 19. dec-2005 - Bog - Side 138
Kapitel 16
vi sagde, så viste vi dem samtidig, hvor oplysningerne stod på deres indchecknings-kort, som vi havde lavet, så det nævnte alle disse ting.
”Morgenmaden serveres mellem kl. 06.30 og 10.30 derinde” – man viser
med hånden (peger naturligvis ikke) hvor restauranten er – ”det står her
på kortet”.
”Der er altid gratis kaffe og the i Loungen”, man viser igen med hånden,
hvor det er.
Den gratis kaffe blev ikke serveret, men stod til fri afbenyttelse – derfor var
det vigtigt at sige ”Der er” og ikke ”Der serveres”
Ofte var der også wienerbrød, men det nævnte vi ikke, for så kunne det
være en glædelig overraskelse, hvis der var noget tilbage. Og hvis der ikke
var, ja, så skulle fadet bare væk i en fart, så kunne de jo ikke vide, at der
overhovedet havde været noget...
Vi afleverede ikke nøglen, før informationerne var givet og sagde så til
sidst: ”Elevatoren er denne vej” og viste igen med hele hånden, hvor det
så var, samtidig med, at gæsten fik nøglen.
Alt dette kunne jo tage sin tid, men heldigvis var der mange stamgæster,
så de vidste jo besked om de generelle ting.
At det tog tid at yde en så grundig service, gjorde det nødvendigt, at vi
havde personale nok på vagt.
Men selv om det var mere omkostningsfuldt end hvis vi havde haft færre,
så kom belønningen i den høje belægningsprocent, såvel som gennemsnitsprisen. Desuden nåede vi vort mål: ”Mange glade gæster”
Ved check-ud var megen tid sparet ved, at man havde checket så grundigt
ind, men alligevel er koncentrationen af gæster ved skranken meget større om morgenen end om aftenen.
Derfor havde vi tilrettelagt det sådan, at bookingchefen, som ellers havde
et kontor langt fra receptionen, arbejdede med sine ting i receptionen den
første time eller måske to, hvis det var nødvendigt.
Så kunne hun træde hjælpende til, hvor det var nødvendigt, hvis begge
receptionister var optagne i receptionen eller af telefoner.
Samtidig mødte jeg også selv kl. 8 og gik rundt og talte med gæster, som
ventede i kø eller på taxa, så tiden ikke faldt dem lang. Jeg har heldigvis
en naturlig evne til at komme i kontakt med folk – og en god fornemmelse for, om de overhovedet vil tale med nogen. Samtidig fik jeg en et klart
138
