Færdig bog 19. dec-2005 - Bog - Side 137
Nogle af mine tanker i forbindelse med virksomhedsledelse
essensen er der: ”Nu hvor jeg har fået pillerne, har jeg fundet på noget
smart. Når de væmmelige tanker kommer, så leger jeg, at min hjerne er en
lufthavn og at tankerne er fly, som vil lande. Men jeg sidder i kontroltårnet og kan bestemme, hvilke der må lande! Så jeg nægter bare de væmmelige tanker landingstilladelse! ”
Det siger jo alt – og jeg har brugt det ofte siden. At lukke af for de irriterende tanker og bekymringer, som blot gør mig urolig og i dårligt
humør.Det er smart i stedet at tænke på noget dejligt. Og det har vist sig
gang på gang, at bekymringen var ganske unødig.
Dette dejlige kan være noget, som glæder mig – en god oplevelse, for
eksempel en succes med et eller andet eller bare en venlig bemærkning fra
nogen. Noget, som får mig til at huske på nogle af de mange dejlige øjeblikke, som jeg har haft. Mange af disse enestående oplevelser er beskrevet i denne bog.
Vigtigheden af informationer, ordvalg,
respekt for hinanden og ikke mindst detaljer
Det følgende kan overføres til enhver branche, såvel som andre situationer, hvor der er mere end en person til stede. Det er dog nemmere at forklare med konkrete eksempler:
På hotellet gik jeg meget op i, at vi informerede gæsterne godt, for ingen
kan lide at føle sig dumme. Og er man uvidende/uinformeret, så føler man
sig dum.
Så allerede ved check-in skulle gæsterne have klar besked om, hvordan
tingene fungerede her. Og for at undgå misforståelser og deraf følgende
ubehageligheder, for gæsterne såvel som for os selv, dobbeltcheckede vi
samtidig de informationer, som vi var i besiddelse af, med gæsten.
Hvem skulle betale regningen? Var en evt. adresse rigtig? Navnet stavet
rigtigt? Kendte de prisen, hvis de selv skulle betale? Var det det rigtige
antal nætter? Den slags ting.
Når det var i orden, skulle de have informationer om hotellet. Da vi vidste af erfaring, at de færreste ikke hørte efter eller kunne huske alt, hvad
137