Færdig bog 19. dec-2005 - Bog - Side 136
Kapitel 16
jeg fik lidt ro til at tænke over det. I dén situation er det jo godt med
mobiltelefoner og sms’er, for så kan man jo lige skrive en undskyldning
uden at forstyrre vedkommende i andre gøremål. Og da kan man ofte opleve, at de måske slet ikke har taget det så tungt - så har man den bekymring mindre.
Hvis man derimod ikke gør noget, ender det ofte omvendt. Man må, især
som leder – og forælder – indse hvilken magt, man har.
Jeg var nok længe om at blive opmærksom på, hvor meget der blev lagt
mærke til, hvad jeg sagde – eller ikke sagde.
Eller rettere, hvilken betydning det nu blev tillagt. Ord og sætninger kan
jo vendes og drejes i én uendelighed af tilhøreren. Især hvis vedkommende selv er usikker, men også selvom vedkommende ikke er. For vi har jo
alle vore filtre, som vi filtrerer vore oplevelser igennem. Disse filtre skabes
af de oplevelser, som vi hver især har haft igennem livet – og af de tanker,
som vi har haft i den forbindelse.
Selv har jeg ofte oplevet denne forvirring og – ofte unødige – bekymring,
når jeg har været usikker og i tvivl om min position i en given sag.
Og usikker kan man jo nemt blive af forskellige grunde: Tænk bare på
kæreste forhold, der kan svinge op og ned. Nogen gange kan man tage
hvad som helst og andre gange ingenting.
Det kommer udelukkende an på, hvordan man vælger at opfatte det, der
bliver sagt eller gjort. Vores tanker styrer vores liv.
Hvis man har haft succes med at overbevise sig selv om, at man ikke er god
nok, så har man en naturlig tendens til at forvente, at andre har samme
indtryk af én.
Men vi er jo så sammensatte – hvis kæresten er rendt med en anden, så er
man jo ked af det – og det er man stadigvæk, når man møder på arbejde,
hvis man ikke evner at skille tingene ad.
Modsat kan man også opleve, at man glemmer alt om det, man var ked af,
fordi man har travlt og så går det fint – lige indtil man får fri og får tid til
at tænke på det igen. Tankerne styrer.
Så hvorfor ikke lade tankerne styre i den rigtige retning:
Jeg så lidt af en udsendelse om lykkepiller engang. Der var en dreng på ca.
12 år, som vist var manio-depressiv eller noget tilsvarende. Det vigtige var,
hvad han sagde. Jeg må citere fra hukommelsen, måske lidt upræcist, men
136
