Færdig bog 19. dec-2005 - Bog - Side 134
Kapitel 16
Det kan man jo heller ikke lige sådan ”over night”, men lidt ad gangen
kommer det.
Så kommer den næste hurdle; det er ikke alle, hverken medarbejdere,
familie eller folk i ens omgangskreds, som uden videre kan acceptere forandringen.
Så dem risikerer man at miste. De passer ikke mere ind i ens virkelighed,
så de forsvinder ofte. Personlig havde jeg 2-3 meget nære i familien, som
nægtede at tale med mig i omkring et års tid.
Det er jo heller ikke så svært at forstå, at det er irriterende, når man pludselig ikke længere kan styre folk, som man plejer – som for eksempel, da
jeg begyndte at sige det, som jeg egentlig syntes, i stedet for som tidligere;
hvad de gerne ville have, at jeg skulle sige og synes..
Jeg har den gave, at jeg altid har vidst hvad folk gerne ville have og i de
første ca. 30 år, gav jeg dem det også altid, når jeg kunne.
Til gengæld har vi fået det meget bedre bagefter, fordi jeg blev ved med,
bevidst, at lave gode sætninger (bekræftelser) til mig selv om dem, indtil
det gik i orden. For folk behandler jo én ud fra, hvordan man vælger at
møde dem. Hvis man forventer at de behandler én godt, ja, så gør det faktisk også det.
Som tiden går tiltrækker man nye mennesker, som drages af – kan spejle
sig i – den person, man nu har udviklet sig til, og da mærker man selv forandringen i livet. Meget spændende.
Ord- og tankevalg
Jeg lærte at tænke positivt og at bruge et positivt ordvalg, både i forbindelse med Louise Hay bogen og på Silva- og Life Management kurserne,
som er beskrevet i tidligere kapitler.
Det er også en stor hjælp i hverdagen, når man nu ved, at det som man
tænker og siger, det er – og/eller bliver – ens virkelighed.
Det kan dog også forskrække én lidt – når man opdager, at man har tænkt
noget negativt på trods af alle sine gode fortsætter.
Og det værste er, at man måske ikke opdager det, før man ser, at det bliver en realitet.
134
