Færdig bog 19. dec-2005 - Bog - Side 133
Nogle af mine tanker i forbindelse med virksomhedsledelse
har gennem årene fået virkelig mange tilbagemeldinger, hvor man har
været overrasket over de hurtige svar, som vi gav. Og der er ingen tvivl
om, at mange valgte at øge samarbejdet med os af den grund.
På samme måde med kommission til rejsebureauerne – samme dag, som
gæsten rejste, sendte vi et brev om kommissionen. Så var det i frisk erindring og man skulle ikke bruge tid på at finde reservationen frem igen, for
at checke om bureauet havde ret i, hvad de bad om.
Når man er, som jeg var, skal man naturligvis øve sig i at lade sine medarbejdere ordne tingene. Også selvom man ved, at man udelukkende ansætter dygtige folk.
Men heldigvis mærkede jeg tydelig forbedring, som årene gik. Den
AHA–oplevelse, gjorde virkelig, at jeg blev motiveret og arbejdede på
sagen.
Medarbejderne blev, som nævnt, dermed også meget bedre og mere motiverede. Det viste sig nemlig, at de havde følt, at jeg ikke havde tillid til
deres dygtighed, når jeg gjorde det selv. Jeg gjorde dem altså ikke engang
en tjeneste ved at gøre så mange ting selv – det troede jeg, som hovedpersonen i filmen.
Folk i ens omgangskreds kan godt blive forskrækkede,
når man ændrer sig
I denne forbindelse, vil jeg ikke undlade at nævne, at det kan give en del
overraskelser, når man ændrer sin adfærd og væremåde.
I starten kan det meget nemt blive værre, men så er det netop, at det gælder
om, at blive ved. For dermed ved man, at man er på den rette vej.
Ens omgivelser kan måske ikke lige forstå, hvad der sker – naturligvis især
ikke, hvis man ikke fortæller dem, hvad de kan forvente fremover – men det
er heller ikke altid nok. For måske ved man det dårligt selv, før man går igang.
Alle omkring én har jo deres, ofte ret fasttømrede billede af, hvordan man
er. Dette billede er skabt ud fra de erfaringer og tanker, som de har haft
med og om én.
Desuden er det heller ikke alle, der tror på, at man virkelig kan og vil forandre sig til det bedre.
133
