Færdig bog 19. dec-2005 - Bog - Side 124
Kapitel 15
menhænge, når jeg har skullet give én en advarsel eller en opsigelse.
For da jeg nu havde forstået det med at regere med kærlighed, var det jo
oplagt at bruge lynafleder-brevene til personale problemer.
Jeg gjorde det sådan, at jeg gav vedkommende brevet, inden de gik hjem
den ene dag og bad dem komme på en bestemt tid og tale med mig om det
den næste dag.
Dermed fik de tid til at læse brevet og til at tænke over det i ro og mag, så
de var forberedt til vor samtale. Jeg var jo allerede blevet ”afledt” ved at
skrive brevet og var dermed ikke mere så følelses-mæssigt involveret. På
den måde følte de min respekt for dem og det blev ikke et bagholdsangreb.
Det kan jo ellers godt føles som et bagholdsangreb, hvis man pludselig bliver kaldt ind til samtale om noget, man ikke lige var forberedt på.
Nogle reagerer meget aggressivt på det uventede og kan ofte på den måde
få sagt noget, som de fortryder bagefter.
Andre bliver helt lammede og får slet ikke sagt det, de egentlig ville –
andre igen bryder sammen og græder, så nej – jeg finder, at det er bedre at
vise den respekt, at man giver medarbejderen mulighed for også at være
forberedt.
Ja, selv ved afskedigelser var det en succes, for begge parter gik ud af det
med æren og et godt forhold til hinanden, for ingen havde hidset sig unødigt op eller været ubehagelig.
Kendskabet til denne bog og dermed disse breve, har givet meget gode
resultater gennem årene. Jeg valgte derfor at give stamgæsterne den i julegave en anden jul og det har jeg også modtaget positiv respons på. Tak til
den kilde.
124