Færdig bog 19. dec-2005 - Bog - Side 121
Hvem er dine hjælpere?
På hospitalet i Århus, undrede lægen sig naturligvis over de fantastiske
fremskridt, så vi fortalte ham, at vi brugte andre metoder samtidig. Lægen
tog det pænt og det korte af det lange er, at patienten blev fuldstændig
rask og har været det i årevis. Så igen: Tak til den kilde.
Men nu hvor vi er ved hospitalet, husker jeg, at jeg var med til et af de første møder med lægen. Min kæreste og hans far var der også, da læge fortalte os om sygdommen. Jeg tog notater, som jeg altid gør for bedre at
kunne huske, hvad der bliver sagt. Jeg fik derfor det hele med, men det gik
op for os længe efter, at min kærestes hjerne havde slået fra på et meget
tidligt tidspunkt i samtalen. Han havde derfor slet ikke hørt, at lægen
havde sagt, at man sagtes kunne kureres for leukemi i vore dage. Og det
var da en ret væsentlig ting.
Jeg vil derfor hermed slå et slag for, at den slags samtaler optages på bånd
til patienten, så de kan høre det hele igen. Den idé fik jeg den anden dag
og jeg håber, at nogen vil tage den til sig. Om ikke andet kan man da selv
tage en optager med.
Tilbage til healeren, Lone. (Ikke at forveksle med Lone Hertz, numerologen). Grunden, til at jeg selv kom i gang med at gå hos Lone, var, at det
naturligvis er svært for enhver at få at vide, at man har kræft. Det kan man
sige sig selv, for man kan jo nemt få den tanke, at man dør af det. Det er
en stor belastning – især når man så samtidig er umådelig træt og slet ikke
har sine vante kræfter.
I den situation er man derfor slet ikke sig selv og kan også meget nemt
blive meget anstrengende at være sammen med.
Omgivelserne ved ofte ikke hvilket ben, de skal stå på for at hjælpe, og
man vil måske overhovedet ikke hjælpes. Sådan var det også hos os – og
han ville bestemt ikke have hjælp eller medlidenhed eller noget som helst,
så det opgav jeg til sidst, hvilket jeg naturligvis blev bebrejdet senere.
Det var således heller ikke så nemt at være kæresten – og det kunne Lone
også hjælpe med.
Efterhånden, under mine ”behandlinger”, kom der så en masse andre ting
frem, som jeg fik hjælp til at få orden på.
Måske skal jeg lige fortælle, hvordan sådan en seance hos Lone foregår, så
det bliver afmystificeret lidt:
Man er der et par timer – måske 3 hvis det er 1. gang eller meget omfattende – den 1. time taler man sammen og Lone har på forhånd fået nogle
beskeder fra ”dem deroppe”.
121