Færdig bog 19. dec-2005 - Bog - Side 114
Kapitel 14
Vi fik også nogle kure/menuer, bestående af nøjagtig besked om, hvad vi
skulle spise de første 7 dage, så vi kunne få renset ud og få blodsukkeret på
plads. Det viser sig nemlig, at det bare er en ubalance i blodsukkeret, som
gør, at man har lyst til søde sager. Da jeg så en dag alligevel havde spist
noget chokolade (og naturligvis skrevet det i den medfølgende dagbog,
som hun checker, hver gang man kommer), undrede hun sig ikke over det,
men sagde: ”Nåh, det er nok fordi, du snart skal have menses, er det ikke?”
Og jo, det var det jo – puha, min lettelse var stor.
Jeg var jo bange for, at det gik den forkerte vej med mig, men nej – og
tiden har jo vist, at hun igen havde ret. Nu har jeg ikke lyst til søde sager
ret tit. Og når jeg endelig kommer til at spise et stykke sødt af en art, så
skynder jeg mig ud at børste tænder – så mister jeg straks lysten til at spise
mere af det. Det er nok fordi, de søde ting smager godt i starten, men efterlader en væmmelig smag, når sukkeret og klisteret sidder tilbage i munden.
Så tager man et stykke til, for at få den gode smag igen og sådan kan man
jo blive ved. Men hvis man bare børster tænderne grundigt, er den smag
jo væk.
Det har jeg helt selv fundet ud af, men det virker vel også for andre, så det
er hermed givet videre.
Vi ved jo, at man ind i mellem har brug for noget sødt, så det skal man også
have. Man skal bare ikke overdrive.
Og i øvrigt er jeg nu færdig med at komme der, siger Susanne. Målene er
nåede. Og det kunne hun jo vise på computerudskiftet; Perfect, Perfect,
Perfect – på 5 punkter og de sidste var på mellem 93 og 98 % perfect, så
igen havde hun jo ret. Så nu var det ligefrem en fornøjelse at gå ud og købe
nyt badetøj – bikini’er er blevet attraktive igen i min verden. Det gjorde
det naturligvis heller ikke værre, at der var en meget sød og kvik indehaver i forretningen, som, da hun så mig i bikinien, sagde: ”Den passer perfekt – faktisk så flot, at du meget gerne må stå model i mit vindue med
den!” Ja, hun var dygtig, så jeg købte naturligvis 2 med det samme. Dejligt
med dygtige sælgere, som interesserer sig for kunderne – de sælger nu
engang mere..
Så nu gælder det blot om at blive ved med at spise på den måde, som
Susanne har lært os:
For eksempel Ikke bruge sukker, men gerne sødemiddel, ikke spise brød
med gær, men for eksempel gerne BeautyMix. Ikke kartofler, ris, pasta,
114