Færdig bog 19. dec-2005 - Bog - Side 112
Kapitel 14
skiner, ja, hvad som helst. Også ting, som vi skifter ud bare for at spare på
strømmen. Hvis tingene ellers virker fint, kan de også bruge dem. Det er
nemlig sådan, at nærmest det eneste, man ikke mangler i Congo, er elektricitet. Godt nok kan strømmen falde ud indimellem, men den koster
nærmest intet, så med sådanne ting, kan man også glæde nogen.(hjelpcongo@hotmail.com)
(Ja, man kan jo godt sige, ”bare for at spare strøm”, men jeg hørte netop i
radioavisen i går, at vi i Danmark, betaler 65 gange mere for strømmen end
man gør i Sverige, så det er vel ikke så sært, at vi gerne vil spare lidt på
den).
Når jeg – stadig jævnligt – rydder op i mit rod, bruger jeg Karen Kingstons
metode fra bogen:
Den består i at have forskellige kasser klar;
1)
2)
3)
4)
5)
6)
skal smides ud
skal gemmes
skal afleveres tilbage til den, man har lånt det af
skal repareres
skal sælges
skal gives til et godt formål – der er vel egentlig ikke noget bedre end
at kunne glæde andre?
7) dilemma-kassen – deri lægger man alt det, som man er i tvivl om, man
skal beholde eller ej. Man kunne jo måske få brug for det... Så sætter
man denne kasse i et gemt hjørne et sted, så man kan tage det op, som
man alligevel fik brug for – hvis der er noget. Et halvt eller et helt år
senere ved man så, at det der er tilbage, fik man ikke brug for i løbet af
de 6/12 måneder. Og så kan man smide det ud eller give det væk.
Når jeg skal overveje om noget skal gives til at godt formål, så tænker jeg;
”Hvem har mest brug for denne ting? Mig eller dem i Congo?”
Og det falder pudsigt nok som oftest ud til Congos fordel, så Foreningen
Hjælp Congo har fået meget fra mig. Vi har også kunnet give ting fra
hotellet, når vi skulle udskifte forskelligt, som ikke mere levede op til de
høje standarder, som vi, vort Best Western samarbejde eller HORESTA’s
112
