Færdig bog 19. dec-2005 - Bog - Side 111
Feng shui – Ryd op i dit rod, dine bekendtskaber og i kroppen
Som man har kunnet se i Sagars programmer, kan det være meget svært
for nogle mennesker at skille sig af med ting. Især hvis man har oplevet
mangel på ting tidligere i livet. Men det er en befrielse at få ryddet ud i de
ting, som man alligevel aldrig bruger. Og når man læser i bogen, får man
forklaringerne på, hvorfor det betyder noget, at der er rod netop på lige det
sted i huset. Yderst inspirerende, må jeg sige.
Jeg havde den selv på natbordet, da jeg ellers ikke havde så meget tid til
at læse dengang, og det resulterede gang på gang i, at jeg sprang ud af sengen for at ordne noget af det, jeg læste om.
Når man bliver så inspireret, tager det jo ingen tid, så da jeg var færdig,
kunne jeg sove med fred i sindet.
I den forbindelse har det været en stor hjælp at have nogle at give tingene til. Vi har i vor Rotary klub i Hundige et projekt, hvor vi hjælper folk
i Congo via konsulatet. Generalkonsulen, Marie Pambi Pedersen, har i
mange år samlet alverdens ting i store containere og er selv rejst med derned hver eneste gang. For hun vil være helt sikker på, at tingene kommer
derhen, hvor de skal. Nemlig ud til de fattige!
De kan jo bruge ALT, som fungerer – tøj, legetøj, briller, møbler, gardiner,
køkkenredskaber, duge, lamper...
Maries familie bidrager også meget på den konto, idet de jo må undvære
hende herhjemme og samtidig er med i en stor del af hjælpe arbejdet.
Da de fattige overhovedet ingenting har, er det jo ikke så svært at give
dem noget. Så ALT, hvad man kan finde i køkkenskabe, tøjskabe, på loftet, i kælderen eller hvad man nu kan finde på at rydde op i, kan bruges –
bare det fungerer.
I vort fantastiske overflodssamfund i dette næsten eventyr land, skyldes det
som regel ikke, at ting ikke virker, at de bliver sat for eksempel på loftet. Det
er måske bare, fordi det er for godt at smide ud, selvom man ikke selv har
brug for det mere. ”Og man ved jo aldrig, om man skulle få brug for det
igen.” Og Nej, det ved man ikke, men man ved at folk med mindre overflod
har brug for det NU. Og at vi selv kan skaffe os noget nyt og bedre, hvis det
skulle blive aktuelt. Universet hjælper så snart vi beder om hjælp.
Folk i Congo har også stor glæde af for eksempel. gardiner, døre, vinduer,
maling, værktøj, redskaber, kontor-møbler, computere, printere, kopima111