Færdig bog 19. dec-2005 - Bog - Side 107
Mærkelige hændelser på hotellet i Malmö
Da vi kørte derover i bilen, begyndte han ”tilfældigvis” og helt uden
anledning at fortælle om spøgelser, som han havde mødt forskellige steder
i England.
”Godt,” tænkte jeg. ”Så kan vi måske finde ud af, hvad det er med det
lokale”. Jeg nævnte derfor intet om mærkværdigheder af nogen art, men
viste ham blot rundt på hele hotellet.
Han syntes – ligesom alle andre – at det var et fantastisk sted og var meget
begejstret. Lige indtil vi kom til det lokale. ”Hvad er dog det her,
Marianne?”, spurgte han. ”Alt det andet, som jeg har set indtil nu, har
været så dejligt og i orden, men her kan jeg ikke lide at være”.
”Hvor underligt”, sagde jeg, ”Vi har lige gjort det i stand. Hvad er det du
ikke kan lide? Er det møblerne?”
”Nej, de er da pæne nok, ” funderede han, ”Jeg ved ikke, hvad det er, men
noget er ikke i orden”.
”Nå, det var da mærkeligt. Jeg har også en fornemmelse af at noget kunne
blive bedre, men måske vil du hjælpe mig med at finde ud af hvad det er?
Vi kan sætte os ned og prøve at se på det”.
Det ville han gerne hjælpe mig med og jeg tilbød ham en stol, der stod
præcis hvor den anden havde stået – i det fjerneste venstre hjørne.
Jeg satte mig selv i den ved siden af. David, som han hedder, satte sig i stolen, men rejste sig hurtigt igen og gik lidt rundt i lokalet i stedet.
”Hvorfor sætter du dig ikke lidt – det har jo været en lang tur gennem
hotellet og herfra har vi jo overblik over lokalet?”
”Hm, jeg synes, at der er så koldt lige der”, svarede David. ”Det kan jeg da ikke
forstå, varmeapparatet er jo lige bagved stolen – og der er skruet godt op?”
Da kunne jeg ikke nænne at drille ham mere og fortalte ham hele historien.
”Nåh, så forstår jeg det bedre, ” smilede han lettet og fortsatte; ”Jeg kunne
da heller ikke forstå sammenhængen i det hele”.
Han kunne dog ikke se nogen spøgelser, blot mærke, at der var noget
underligt ved det hele.
Så jeg måtte have fat i healeren igen. Hun havde dog ikke tid foreløbig,
men havde ikke noget imod, at vi så fandt en anden til det.
Det blev Søren Kofoed, som jeg havde set på TV flere gange, i programmer, som netop drejede sig om tilsvarende opgaver. Han kom og havde en
hjælper med, da det var sådan et stort sted.
107
