Færdig bog 19. dec-2005 - Bog - Side 106
Kapitel 13
”Ja, tak, det ville da være dejligt”, sagde jeg, og hun gik i gang. Jeg stod ved
døren og så på, lidt i mine egne tanker, da Lone pludselig sagde; ”Hvad sidder du da der for?” til et eller andet ovre i det fjerneste venstre hjørne, bag
ved en lænestol. ”Marianne, prøv at komme herover og luk øjnene og se”.
Det gjorde jeg og så en meget lille, bange pige, som prøvede at gemme sig
i hjørnet bag stolen. Hun var tydeligvis fra en anden tid og iført en noget
laset kjole af noget falmet blåt velouragtigt stof.
Jeg begyndte, helt uden at tænke, at berolige hende ved at tale til hende.
”Så, så, lille skat. Nu skal du ikke være bange mere, vi vil hjælpe dig, så
du kan komme op til din mor.”
”Ja, Marianne,” sagde Lone, ” nu er det jo bare sådan, at spøgelser ikke selv
ved, at de er døde, så hun ved ikke, hvad du mener”.
Aha, tænkte jeg, det var jeg jo ikke lige klar over.
Det viste sig, at den lille pige havde stjålet en fisk nede på markedet og at
hun bagefter var løbet herop for at gemme sig.
Men vi (og jo især Lone) fik hende i hvert fald væk derfra via en gylden
stråle af lys. Og så gik Lone roligt videre med udrensning og aflåsning.
Drilleånderne fandt vi ikke, men der var andre ting og steder, som Lone
påpegede, at vi skulle få gjort i stand i en fart, hvis vi ville have en god forretning. Især var en stor del af kælderen i en ret miserabel forfatning, så
det skulle ordnes, da kælderen jo er fundamentet for hele huset.
De mange handlende ville hun ikke fjerne, før vi fik restauranten dernede
udlejet, for ”Så virker her så dødt,” smilede hun. ”Men bare sig til, når den
er udlejet, så kan jeg ordne det hjemmefra”.
Efter Lones besøg ordnede og regerede vi i lang tid og fik da også lavet et
lille mødelokale ud af pulterkammeret, men der var stadig en mærkelig
stemning derinde.
Folk følte sig ikke helt tilpas og personalet satte stadig ting derind, som
bare lige skulle opbevares.
Meget irriterende, men en dag skete der igen noget mærkeligt; Jeg skulle, som
så ofte før, have en person med over til Malmö fra København. Han skulle se
hotellet for at vurdere, om de kunne bruge det til nogle netværksmøder.
Manden er dels af engelsk, dels af hawaiansk afstamning viste det sig, og
måske af den grund, har han været så uheldig, at han nogle gange kan se
blandt andet spøgelser og i det hele taget er meget sensitiv.
106
