Færdig bog 19. dec-2005 - Bog - Side 102
Kapitel 13
Så vi så på det og det var et fantastisk sted.
En gammel residens, hvor kælderen var fra 1100-tallet og selve huset
havde været residens for Leonora Christine og Corfitz Ullfeldt, da de var
flygtet til Sverige i 1650’erne.
De havde da først boet i Stockholm, hvor Corfitz Ullfeldt havde hjulpet
Dronning Christina af Sverige meget. Så meget, at Leonora ikke havde
været helt tilfreds med situationen. 8 timers samtale om dagen var noget
i overkanten, syntes hun. Og det ikke mindst fordi, hun ikke selv blev
behørigt behandlet, som den kongedatter hun var. Hun blev for eksempel
ikke placeret retmæssigt under måltiderne i forhold til sin høje rang, som
den danske kongedatter hun jo var.
Hun var derfor glad, da Dronning Christina besluttede sig for at abdicere,
da hun ville konvertere til katolicismen og flytte til Spanien.
Godt nok skulle hun låne 200 Rigsdaler af Corfitz og Leonora for at kunne
flytte, men det fik hun så også. Som tak for hjælpen, gav den efterfølgende konge, hendes broder Gustav, parret 5 gårde i Malmø. Den, de bosatte
sig i, var på Adelgatan 4 – nu The Mayfair Hotel Malmö.
Det gik dog ikke så godt i det lange løb, for kongen blev usikker på Corfitz
Ullfeldts loyalitet, da han ikke kunne møde op til nogle møder. Kongen
mente, at det skyldtes uvilje, men fakta var, at Corfitz havde fået en slags
apoplektisk tilfælde, som bevirker hyppige tilfælde af bevidstløshed, lammelser og afasi. Han kunne derfor ikke tale eller arbejde i det hele taget og
da slet ikke rejse til møder.
Det troede kongen ikke på og sendte derfor læger fra nær og fjern for at
undersøge om, det kunne være en rigtig sygdom. Man kendte dengang
ikke til fortilfælde, så der blev en retssag imod Corfitz Ullfeldt. Han var
dog stadig syg og kunne ikke forsvare sig selv. Leonora tog derfor sagen i
egne hænder og holdt hans forsvarstale – og det så godt, at man (mænd!)
ikke kunne tro, at hun selv havde lavet den. Hun var jo en Qvinde.
Retten mente derfor, at han havde fortalt hende, hvad hun skulle sige og
ergo var han ikke syg.
De måtte derfor flygte med alle deres børn og det gjorde de en nat, gennem et gulvbræt i den store sal. Den sal er stadig er i brug på hotellet, men
gulvet er blevet repareret i mellemtiden...
De sneg sig gennem den gamle kælder og ned til havnen, som er tæt ved.
Der ventede et skib, som bragte dem ud af Sverige og dermed ud af denne
historie.
102
