Færdig bog 19. dec-2005 - Bog - Side 10
Indledning
Bekræftelsernes kraft
Siden jeg ”tilfældigvis” læste Louise Hay’s ”Helbred dit liv”, har jeg brugt
hendes idé med bekræftelser (affirmations). Den går ud på, at man har en
positiv sætning, som man siger, mens man ser sig selv lige i øjnene i spejlet. Derefter tænker man det bare meget ofte og især, hvis man lige har
brug for det i en bestemt situation. Det har virkelig udrettet mirakler for
mig. I starten brugte jeg bare dem, som hun havde skrevet i bogen, og det
kom der bestemt kun godt ud af. Men hun anbefalede, at man lavede og
brugte sine egne i specifikke situationer, så jeg gik i gang: Jeg var receptionist på The Mayfair Hotel, da jeg fik fat i bogen – jævnfør kapitlet ”You
can heal your life”.
I sådan en reception kan man komme ud for mange mærkelige ting. På
vores hotel havde vi ca. 40.000 room-nights (optagede værelser) på et år.
Det er altså virkelig mange forskellige mennesker, også selvom mange af
dem var stamgæster, som kom ofte. Stamgæster er jo som alle andre mennesker; de opfører sig heller ikke ens, hver gang man ser dem.
Hvor der er mennesker, kan der også ske misforståelser. Jeg ville naturligvis gerne undgå, at noget skulle udvikle sig til ubehagelige situationer. Det
kan altså nemt ske selv med de bedste intentioner, når folk er stressede. De
kan være trætte efter en lang dag, være ved at komme for sent eller bare
nervøse før et vigtigt møde, kede af det (måske fordi de kun var der, fordi
de skulle til en begravelse), berusede eller andet ukontrollabelt.
Jeg formulerede derfor min egen bekræftelse for at sikre en behagelig
arbejdsdag. Den lød sådan:
”Alle problemer løses med lethed og glæde til alles tilfredshed”.
Dén er virkelig god og kan bruges i snart sagt alle situationer. Den er meget
gennemtænkt. Ordet problemer er jo ellers et ord, som mange har lært at
undgå at bruge; ”sig i stedet: opgaver, som skal løses”, hører man ofte. Ja,
det synes jeg også er en god idé, jævnfør kapitlet om Silva-metoden og
”slette ord”, men i denne sammenhæng synes jeg, at det er ok. For det er
kun, når det virkelig er problemer, at sætningen kommer i brug.
Først tænkte jeg bare ”... løses med lethed og glæde.” Men så kom jeg i
tanke om, at det jo ikke var nok. Det skal også gerne være til alles tilfreds10