læseplan - Flipbook - Side 6
Teknologi og innovation som
dimension i Rødovres skoler
Rødovres skolers pædagogiske
personale skal integrere arbejdet
med teknologi og innovation i
undervisningen og pædagogiske
aktiviteter. Det vil sige, at alle
skal forholde sig til, hvordan de
med netop deres fag og pædagogiske faglighed kan understøtte,
at eleverne kan nå de opsatte
mål. Teknologi og innovation
som dimension omfatter tre
kompetenceområder med tilhørende kompetencemål. Det er
disse områder og mål, som undervisningen, læringsforløb og
andre pædagogiske aktiviteter
tager udgangspunkt i. Kompetencemålene for dimensionen i
henholdsvis anden og femte klasse leder op til faget teknologi og
innovation. Kompetencemålene
for dimensionen i niende klasse
tager afsæt i og bygger videre på
kompetencemålene for faget.
Kompetenceområder og – mål
Dimensionens tre kompetenceområder er:
Digital dannelse
Innovation
Teknologi
Digital dannelse
Digital dannelse som kompetenceområde defineres i denne sammenhæng som elevernes evne til at forstå og
anvende digitale medier og teknologi og reflektere kritisk over brug og betydning for individer og fællesskaber.
Kompetencemål efter følgende klassetrin:
Efter 2. Klasse:
Eleven kan genkende, benytte og beskrive fordele og ulemper ved brug af sociale medier og digital teknologi.
Efter 5. klasse:
Eleven har grundlæggende kendskab til sikker færdsel på internettet og kan forklare, hvordan sociale medier
kan bruges i en identitetsskabende sammenhæng.
Efter 8. klasse:
Eleven kan beskrive og forholde sig kritisk til sociale medier og digital teknologis betydning for trivsel, fællesskab og virkelighedsopfattelse.
Efter 9. klasse:
Eleven kan anvende og forholde sig kritisk til teknologi og mægtiggøre sig i forhold til en positiv indflydelse
på det samfund, de er en del af.
6 – Teknologi og innovation som dimension og fag i Rødovres skoler