læseplan - Flipbook - Side 11
Computationel tænkning
Kompetencemål efter 8. klasse: Eleven kan forstå, udtrykke, forholde sig kritisk til og løse problemer ved at
konstruere enkle opskrifter, programmer eller mønstre.
Kompetenceområdet computationel tænkning omfatter fem færdigheds- og vidensområder:
Algoritmer fokuserer på elevernes forståelse, udvikling og brug af systematisk tænkning omsat til en sekvens,
instruktion, opskrift eller et sæt af regler til at gøre noget i kode.
Dekomposition vedrører elevernes evne til at nedbryde problemer i mindre dele og designe løsninger med et
antal indbyrdes afhængige delkomponenter, som kan programmeres.
Abstraktion fokuserer på elevernes forståelse af at gøre kompleks kode mere simpel, sortere unødig information fra og identificere, hvad der er vigtigt.
Mønstre og generaliseringer vedrører elevernes evne til at se mønstre, gentagelser og generaliseringer i kode.
Evaluering fokuserer på elevernes forståelse af evalueringsprocesser, der sikrer, at løsningen opfylder behovet
og algoritmen.
Algoritmer
Eleverne arbejder først med en
forståelse af, at der kan være
mange mulige algoritmer (fremgangsmåder) til at løse samme
problem, og at disse kan udtrykkes gennem et program. Senere i
forløbet fokuserer undervisningen på, at eleverne arbejder med
at omsætte algoritmer til rutediagrammer (flowcharts), pseudokode, (en blanding af menneskeligt sprog og kode) og til sidst
computerkode. Eleverne arbejder
endvidere med algoritmer fra den
virkelige verden eksempelvis en
bageopskrift eller søgemaskiner,
der bruger algoritmer for at sortere resultatet af en søgning. Eleverne forholder sig kritisk til
brug af algoritmer.
Dekomposition
Vedrører elevernes evne til at
nedbryde problemer i mindre
håndterbare dele og designe løsninger med et antal indbyrdes afhængige delkomponenter, som
kan programmeres. Eleverne begynder med at nedbryde hver-
dagsaktiviteter i mindre håndterbare dele. Eksempelvis kan rengøring i klasselokalet nedbrydes
til små aktiviteter (moduler/delkomponenter/subrutiner),
der kan udføres. Eleverne undersøger, hvordan løsningen af disse
små moduler er indbyrdes afhængige for, at hele opgaven
(programmet) er løst. Eleverne
skal overføre denne tankegang til
computeren.
Abstraktion
Eleverne identificerer først hvad i
et problem eller system, der er
vigtigt, og sorterer derefter
unødvendig information fra. Eleverne arbejder med få hovedelementer ad gangen og gør det
komplekse mere simpelt. Eleverne arbejder først med begynderprogrammering (blokprogrammering) og bygger derefter
simple programmer på baggrund
af delkomponenter.
Mønstre og generaliseringer
Eleverne arbejder med iagttagelse og genkendelse af mønstre og
11 – Teknologi og innovation som dimension og fag i Rødovres skoler
generaliseringer i programmering. Eleverne undersøger elementære mønstre i programmer.
Et mønster kan eksempelvis være
en beregning, der skal udføres et
antal gange. En lang procedure
med gentagelser kan for eksempel forkortes til ”repeat until”
(loop). Eleverne arbejder videre
med mønstre brugt i ét programmeringssprog, og hvordan disse
mønstre kan bruges i andre programmeringssprog. Således genkender og anvender eleverne
enkle mønstre i kodning.
Evaluering
Eleverne undersøger først og arbejder dernæst med evalueringsprocesser af algoritmer. De undersøger om og sikrer, at
løsningen opfylder behovet/formålet. Eleverne arbejder
videre med at undersøge, om koden er en god kode. De undersøger, om den er velformateret og
veldokumenteret, så det er lettere
for andre at læse og rette koden.
