forældrefolder - Flipbook - Side 5
AMBITIONER
I Rødovre Kommune vil vi bidrage til, at børn og unge bedst muligt kan navigere i et
samfund under forandring.
Som følge af den teknologiske udvikling vil mange af de job, vi kender i dag, ændre sig
markant eller helt forsvinde – og nye vil opstå.
De måder, vi arbejder, samarbejder og lærer på, er også i konstant forandring.
Med indsatsen Teknologi og Innovation vil Rødovre Kommunes skolevæsen medvirke
til at danne og uddanne børn og unge digitalt og teknologisk.Vi vil skabe mulighed
for, at de fremadrettet kan tilegne sig innovative kompetencer, så de kan bidrage til at
tænke nyt, kreativt og skabe værdi i det samfund, de er en del af.
Rødovre Kommunes skolevæsen er på forkant med den teknologiske udvikling, og vi
ser frem til i endnu højere grad at udvikle teknologiske og innovative læringsfællesskaber mellem børn, unge, lærere, pædagoger og forældre i Rødovre Kommune.
• 5