TB23 INDHOLD 245x205 PRODUKTION paperturn - Flipbook - Side 64
64
AVENY-T ER BLEVET FORLADT
GRUBLEREN
Huskunstnersæson 23/24
Huskunstnerforestilling/Stand-up-monolog
På Aveny-T skal vi undres og muntres – sammen
Grubleren er Anna Juuls dramatikerdebut med Nina Rask på scenen i en
stand-up-monolog, hvor tvivlen slippes løs. Vil det ende med, at Nina Rasks
karakter forlader Aveny-T?
I sæson 2023/24 får Aveny-T knust sit hjerte intet mindre end tre gange, når
huskunstnerne Sofie Torp, Signe H. Sørensen og Nina Rask rykker ind på
teatret. Sammen vil de sætte “det knuste hjerte” under lup, tage sig af den
sorgproces, det er at blive forladt, og gøre Aveny-T til et teater for alle de
hjerter, der hver eneste dag bliver knust. Huskunstnersæsonen hedder
’Aveny-T er blevet forladt’ og består af tre komedier, der hver især udfordrer
klassisk Stand-Up, politisk satire og musicalgenren.
AVENY-T
FREDERIKSBERG ALLÉ 102
1820 FREDERIKSBERG C
I populærkulturen møder vi oftest den forladte part og ikke så ofte skurken,
som den forladte skal viske ud, glemme og komme sig over. Endnu sjældnere
møder vi det tvivlende menneske – det menneske, der kommer før skurken
og den forladte, som står over for at skulle træffe en stor beslutning og potentielt set blive skurken, der skal glemmes.
“Vi tror på, at teatret er et sted, hvor vi kan mærke sammenhængskraft – når
vi er sammen om at græde og dø af grin, oplever vi et håb i alt det håbløse
og går derfra med noget på hjerte.”
I Grubleren støder vores hovedkarakter panden mod en mur i forsøget på
at træffe den “rigtige” beslutning, og når beslutningen omsider træffes,
møder hun igen tvivlen og rammes af flere grublerier.
I ’Aveny-T er blevet forladt’ kan du også opleve ’Det Utopiske Forsamlingshus’,
der bygger på idéen om klassiske forsamlingshuse, foreninger, højskoler,
teatervækstlag og talentudviklingsplatforme. Huskunstnerne vil i løbet af
deres sæson lave forløb og arrangementer som “feministisk selvforsvar”og
“sing your broken heart-masterclasses”. For mere info tjek www.aveny-t.dk
MANUSKRIPT Anna Juul INSTRUKTION Signe Hørmann Sørensen
SCENOGRAFI Simone Bartholin MEDVIRKENDE Nina Rask
21. SEP-13. OKT 2023
BILLETTER 33 25 33 20 / teaterbilletter.dk
NORMAL
200 kr.
GRUPPE VOKSEN
BØRN & UNGE
130 kr.
GRUPPE BØRN & UNGE
160 kr.
40 kr.
MIT TEATER
160 kr.
Priserne er inkl. billetgebyr