TB23 INDHOLD 245x205 PRODUKTION paperturn - Flipbook - Side 48
48
DEN GERRIGE
Sommerens store komedie under åben himmel
Velkommen til sommerens store forestilling i haven bag
det smukke Odd Fellow Palæ, til Molières rablende og
ætsende komedie DEN GERRIGE med Karen-Lise Mynster
i titelrollen.
Den stenrige Harpagon har kun én passion i
livet: at forøge og værne om sin formue. Hans
gerrighed er sygelig, og alle i hans hushold lider under det, – ja, selv hans heste må mangle
mad, når han stjæler foderet fra dem om natten.
Også hans børns fremtid skal der tjenes penge
på: Hans datter skal giftes med en velhavende
gammel købmand, og hans søn skal have en
meget rig enke.
Men de to unge har hver især forelsket sig i andre, så hvis deres liv ikke skal ende i arrangerede ægteskaber, må de kæmpe for deres frihed,
selvom overmagten er stor.
I et sammensurium af intriger og forviklinger
går tingene dog ikke som planlagt af Harpagon,
– for mod alle odds ender det hele med en (næsten usandsynlig) lykkelig slutning.
Begynd jeres teateroplevelse med en hyggelig
picnic. Haven og forpladsen er åben for spisning
fra to timer før forestillingsstart.
Se mere om mulighederne for spisning på
www.grønnegård.dk
MEDVIRKENDE Karen-Lise Mynster, Tina Gylling Mortensen,
Jesper Hyldegaard, Nanna Skaarup Voss, Andrea Øst
Birkkjær, Jeppe Ellegaard Marling, Joachim Kubel m.fl.
INSTRUKTION Madeleine Røn Juul
SCENOGRAFI OG KOSTUMER Gøje Rostrup
28. JUN-26. AUG 2023 (UNDT. UGE 28)
MAN-FRE KL.19.00. OBS: LØR KL.16.00
BILLETTER 33 32 70 23 / teaterbilletter.dk
GRØNNEGÅRDS TEATRET
I ODD FELLOW PALÆETS HAVE
BREDGADE 28
1260 KBH. K.
NORMAL
355-420 kr.
GRUPPE VOKSEN
315-380 kr.
MIT TEATER
315-380 kr.
BØRN & UNGE
285-350 kr.
Priserne er eksklusiv billetgebyr. Se s.132