SUF Magasinet - Flipbook - Page 83
| 83
– De der veteraner på 50+ – de er de værste! De
brokker sig helt vildt, og her skal jeg virkelig beherske mig for ikke at svare kontant igen, selvom jeg
kan mærke, at jeg er ved at koge over indvendig. I
stedet skal jeg vise, at det er mig, som bestemmer,
men uden at vi skal stå og råbe og skrige af hinanden.
28-årige Mikkel, der er indskrevet i SUF Nordsjælland, lægger ikke skjul på, at han har fundet sin
hjemmebane, siden han for to et halvt år siden besluttede at uddanne sig til fodbolddommer og siden
linjedommer. Mere end 400 kampe er det allerede
blevet til. Men faktisk var det slet ikke meningen, at
det var den vej, det skulle gå.
– Jeg havde brug for at blive en del af et fællesskab,
og eftersom jeg tidligere har spillet masser af fodbold, virkede det oplagt at begynde på det igen.
Men det sagde mig ikke det samme, som det engang
havde gjort, og derfor overvejede jeg, hvordan jeg
kunne blive en del af fodboldfællesskabet på anden
vis. Uddannelsen som fodbolddommer var oplagt.
følgende kom med tanken om at uddanne sig til
fodbolddommer.
– Vi havde mange samtaler om, hvad det ville indebære – dels i forhold til selve uddannelsen, dels
i forhold til dommergerningen, siger Erik og uddyber:
– Uddannelsen til fodbolddommer er ikke let. Fodboldloven indeholder rigtig mange paragraffer og
derfor en del læsestof og efterfølgende eksamener,
og det vidste jeg ville udfordre Mikkel, som har
svært ved at sidde stille ret længe ad gangen.
Men Mikkel var stålsat, og mens han selv tog sig af
den teoretiske og fysiske del af uddannelsen, brugte han blandt andre Erik som sparringspartner i
nogle af de mere personlige forhold.
– Vi har talt meget om, hvordan Mikkel skulle arbejde med sit temperament og lære at udvise en
situationsfornemmelse, når han står på banen. Det
handler om at lære at kunne læse konfliktfyldte situationer med øje for at løse dem, siger Erik.
Nedtrapper konflikter
Social træningsbane
Historien om Mikkel er historien om en ung ufaglært mand, der havner i en spilafhængighed, som
blandt andet fik den konsekvens, at han ikke havde
råd til at bo i egen bolig. Gennem 10 år havde Mikkel boet på forskellige forsorgshjem. Hertil kom et
voldsomt temperament og flere afbrudte arbejdsforhold.
Med dén baggrund trådte Mikkel i august 2021 for
første gang ind ad døren hos SUF Nordsjælland,
der er et botilbud til unge og voksne med sociale
og psykiske vanskeligheder. Her blev han blandt
andre mødt af Erik, pædagogisk aktivitetsmedarbejder, som siden har været med til at sætte handling bag ordene i Mikkels handlingsplan. En plan,
som dels har taget sigte mod at få Mikkel ud af hans
spilafhængighed, dels støtte ham i at kunne bo i
egen bolig og finde vej til beskæftigelse.
– Herudover har det i høj grad drejet sig om at få
Mikkel ud i nogle sunde fællesskaber, der samtidig
kunne fungere som en social træningsbane, fortæller Erik, der i lighed med Mikkel er en passioneret
fodboldmand.
Krævende uddannelse
Han tøvede da heller ikke med at bakke op, da Mikkel luftede idéen om at begynde at spille fodbold.
Til gengæld kom det bag på Erik, da Mikkel efter-
Dén udlægning er Mikkel enig i. Han er således ikke
i tvivl om, at dommergerningen har givet ham meget, som han kan bruge uden for grønsværen.
– På fodboldbanen er det mig, som skal sørge for, at
konflikterne bliver nedtrappet og ikke optrappet.
Det har jeg lært meget af.
Og selvom man måske umiddelbart skulle mene,
at det at gøre sig til midtpunkt på en fodboldbane,
hvor følelserne er i kog, vil være alt andet end hensigtsmæssigt for et menneske, der i forvejen kæmper med personlige udfordringer, så afviser Mikkel,
at det spiller nogen rolle.
– Jeg har ingen problemer med at lægge de andre
ting fra mig, når jeg går på banen. Jeg er fuldstændig afklaret med, at det er mig, som er myndigheden på fodboldbanen, og derfor dur det ikke, at jeg
lader personlige forhold påvirke min opgave som
fodbolddommer. Det vil ganske enkelt gå ud over
den respekt, som jeg er nødt til at have fra spillerne, siger Mikkel.
Erik slutter:
– Jeg tror faktisk, at arbejdet som fodbolddommer
har været meget bedre for Mikkel, end hvis han var
blevet fodboldspiller. Som fodboldspiller lader du
dig langt nemmere rive med af dit temperament, og
det ville ikke være godt for Mikkel, som får meget
mere ud af at påtage sig autoriteten på grønsværen
med fløjten i munden.