SUF Magasinet - Flipbook - Page 70
70 | SUF MAGASINET · April 2024
Aldrig har fokus på trivsel og rummelighed været større – og aldrig
har normalitetsforståelsen været smallere. Det mener Emma Holten,
feministisk aktivist, foredragsholder og forfatter til ny bog om et
omsorgssamfund, der har spillet fallit
Af Peter Borberg, mag.art. & journalist
– Hvad er det, som skaber værdi for mig? Hvad er
det, der skaber værdi i vores samfund og gør os
glade? De spørgsmål burde vi alle sammen stille os
selv. Hvis ikke vi gør det, får vi aldrig brudt med
økonomiens og politikernes årelange monopol på
at definere vores værdi – herunder den omsorg,
som har til formål at tage hånd om samfundets
mest udsatte mennesker.
Ordene falder hurtigt og med ledsagende gestikulationer hen over kruset med den grønne te på caféen i det indre København. Overfor sidder Emma
Holten, feministisk aktivist, foredragsholder og forfatter til en aktuel bog, Underskud, der handler om
et omsorgssamfund, der har spillet fallit.
– Økonomiske styringsredskaber forstår ikke at
værdisætte kunst, nærhed eller tiden til at have sex
med kæresten. Hvorfor? Fordi det eneste værktøj,
de har, er priser. Så snart vi indser, at priser kan
fordreje nogets reelle værdi, ændrer det også på
spørgsmålet, ”om der er råd?”. Det kan ikke besvares med et ja eller et nej. Det er et spørgsmål om
prioriteringer. Vi er så ufatteligt rigt et samfund, at
vi har råd til det meste. Vi har råd til at fikse psykiatrien, hvis det er det, vi vil. Det er ikke sikkert, at
vi kan give et nøjagtigt svar på, hvad det vil koste.
For sådan er det med mennesker i et samfund. Verden er kaotisk – mennesker er kaotiske. Vi er blevet
narret til at tro, at der er mindre værdi i samfundet,
end der er.
Sagen og samtykket
Emma Holten tonede frem i offentligheden, da hun
som 20-årig i 2011 blev udsat for digital sexkrænkelse – det, som dengang blev kaldt hævnporno –
og fik lækket privatfotos af sig selv. Hun kastede sig
ind i en politisk kamp for rettigheder på internettet, som i 2014 førte til det feministisk aktivistiske
projekt Samtykke, der bestod af en artikel af samme navn samt en billedserie, hvor Emma Holten
optrådte topløs.
– Pointen var at vise, at hvor de gamle billeder var
blevet delt mod min vilje, så var det her nogen, jeg
selv havde valgt at lægge op, fortæller hun.
Gennemslagskraften kom bag på hende.
– Det var før MeToo, og sammenlignet med i dag
var vi ikke nået særlig langt i kønssamtalen. Derfor
skabte det en kolossal opmærksomhed, at jeg tillod
mig at sige, at der foregik seksuelle overgreb i Danmark i et omfang, som de færreste forestillede sig.
Det var et ret radikalt statement, som provokerede
mange, fortæller Emma Holten.
Feminismen som øjenåbner
I de følgende år trådte hun frem som en stadig mere
benyttet debattør og foredragsholder, der var med
til at sætte feministisk aktivisme på dagsordenen.
– For mig har feminismen været en øjenåbner for,
at vi mennesker er sociale væsener, og i det ligger,
at vi skal behandle hinanden med respekt og værdighed. Det gælder for kvinder, og det gælder for
mennesker med en psykisk lidelse, nye kønsidentiteter osv. De problemer, som mange udsatte grupper har, afspejler nogle grundlæggende systemer
og strukturer, der fortæller noget om, hvordan der
bliver set på mennesker i det her samfund. Hvad
er det reelt for muligheder, vi har for at blive mødt
værdigt og respektfuldt? spørger Emma Holten og
giver selv svaret:
– Vi har haft et enormt fokus på individet, men vi
har glemt fællesskabet. Og dermed har vi glemt, at
vi alle sammen har brug for omsorg for hinanden.
Når den forsvinder, mærkes det både på krop og
sind.
Drænende debat
Trods sin markante stemme i den offentlige meningsudveksling måtte Emma Holten sande, at
hendes ambition om at bruge feministisk aktivisme
