SUF Magasinet - Flipbook - Page 46
46 | SUF MAGASINET · Maj 2019
TEMA | I SAMARBEJDE MED SELVEJE
Sagsbehandlere finder
du-formen berigende
For de unge i SUF Djurs har det stor værdi, at deres statusrapporter
bliver personliggjort med et sprog i du-form. Samtidig oplever
sagsbehandlerne, at opgøret med det objektgørende sprog er en styrke
Af Thorsten Asbjørn, journalist · Foto: SUF Djurs
For nogle år siden tog de i SUF Djurs, en af Den Sociale Udviklingsfonds 27 afdelinger, et stort skridt.
Der blev taget et opgør med formen i den velkendte statusrapport, hvor der skrives om den unge til
kommunen. Statusrapporten bliver nu i stedet udarbejdet i du-form. Der skrives til den unge.
- Vi fik inspirationen fra vores supervisor, der havde gode erfaringer med du-form. Det, som sker er,
at vi kommer væk fra at objektgøre de unge. Vi henvender os til dem som et du. De bliver til subjekter
– personer som vi taler direkte til, siger Nick Brøste, socialkonsulent SUF Djurs.
Nick Brøste forklarer om den sproglige omformning og den effekt, som det også har på ham som
socialkonsulent.
Et nyt sprog
- Vi slipper de fagtermer, som ikke er forståelige for
den unge. Ordene skal tænkes på en ny måde, og vi
skal vælge et mere eksemplificerende sprog, hvor
vi følger vores termer op med eksempler fra de unges hverdag, som de kan genkende sig selv i. Det
tvinger også os som socialkonsulenter til at reflektere over, hvordan vi inddrager den unge i sin egen
udvikling gennem sproget, siger han og fortsætter:
Med statusrapporten målrettet de unge i du-form
tvinges socialkonsulenterne til at bruge et andet
sprog. Fagtermer skal tænkes på en måde, så de er
forståelige. Maya Buhr Sørensen, socialkonsulent,
SUF Djurs, og som har socialrådgiverbaggrund,
kommer med et eksempel på den sproglige forandring.
Den faglige bekymring
Tidligere kunne en formulering om en ung i en statusrapport lyde:
”En høj grad af komorbiditet påvirker borgerens
funktionsniveau i svær grad.”
I dag får en sådan sætning en helt anden ordlyd:
”Den måde dine forskellige diagnoser påvirker hinanden og dig, har stor indflydelse på dit generelle
funktionsniveau.”
- Når vi så har skrevet statusrapporten, tager vi ud
til den unge og læser den sammen med ham eller
hende. De oplever det som en mere varm og kærlig
form, hvor de kan se sig selv i det skrevne, og vi retter til, hvis de har input, som kvalificerer statusrapporten yderligere. Det betyder, at statusrapporten
både bliver et effektfuldt arbejdsværktøj for den
unge og sagsbehandleren, siger Nick Brøste.
Forandringen har været markant, og de to socialkonsulenter lægger da heller ikke skjul på, at det
også var med en vis bekymring, at man hos SUF
Djurs kastede sig ud i du-formen.
- Vi var ikke i tvivl om, at det ville have stor værdi for den unge og være i rigtig god tråd med den
måde, som vi generelt arbejder på. Men vores be-
