SUF Magasinet - Flipbook - Page 43
| 43
Jeg er overbevist om, at det er
altafgørende for recovery-processen,
at borgeren inddrages i egen
behandling og derigennem får
ejerskab over eget liv.
Sidsel Høgenhaug, tidligere indskrevet hos SUF Nord
ciale løsninger til det offentlige, i sig selv rummer
et stort potentiale:
– Dokumentation er et overset styringsværktøj.
Men hvis man skal bruge dokumentationsarbejdet som et aktiv i den socialpædagogiske praksis,
så kræver det, at man i den pågældende organisation har viljen til at fremelske en kultur, hvor man
tænker dokumentation på en helt ny måde. Det er
ikke nødvendigvis nogen let opgave for hverken
den unge eller socialkonsulenten, men hvis man i
fællesskab tør gå ind i dokumentationsarbejdet, så
kan det skabe en ny og anderledes relation, siger
Karina Nielsen.
den professionelle socialkonsulent eller sagsbehandler sætter sig ind i et rum for sig selv for at
dokumentere, hvordan det går med en borger. Det
synes vi ikke er optimalt, og jeg synes personligt,
det er for let at sidde bag en skærm og vurdere og
måle, kommentere, opstille hypoteser og udstikke
konklusioner på vegne af et andet menneske, uden
at vedkommende kan give sit besyv med. Derfor
begyndte vi for nogle år siden at stille os selv det
spørgsmål, om ikke det ville give bedre mening at
involvere borgeren i dokumentationsarbejdet fra
start til slut. Kort sagt: Finde en form for dokumentationsarbejde, der skaber værdi for den unge og
for løsning af kerneopgaven.
Den dyrebare tid
Misforståelser ryddes af vejen
Dén kultur mener Karina Nielsen, at man er godt på
vej til at udvikle i Den Sociale Udviklingsfond:
I dag er det inddragende dokumentationsarbejde
noget af det første, der sættes i gang sammen med
den unge, i det øjeblik der skydes gang i et forløb i
Den Sociale Udviklingsfond.
– Det står jo ikke til diskussion, om der skal dokumenteres eller ej, for det skal der, og hvis det skal
gøres ordentligt, så går der rigtig megen tid med
det – tid, som i sidste ende går fra vores kerneopgave, nemlig arbejdet med borgeren, siger Karina
Nielsen og tegner et billede af, hvordan dokumentationsarbejdet typisk tidligere har set ud:
– Der har generelt været en lang tradition for, at
– Vi tager først en snak med den unge på baggrund
af de oplysninger og det oplæg, der er kommet fra
kommunen, og så sætter vi i fællesskab nogle mål
op. Meget ofte er det allerede her i den indledende
snak, at der ryddes nogle ikke helt uvæsentlige
misforståelser af vejen, fortæller Karina Nielsen og
giver et tænkt eksempel:
›
