SUF Magasinet - Flipbook - Page 26
26 | SUF MAGASINET · Maj 2019
tige skridt i retning mod eksempelvis et job eller en
uddannelse.
Rækker ud over indsatsen
Også i SUF har man øje for, hvordan SUF-frivillig
kommer til at spille sammen med kommunernes
sociale dagsorden.
– Ét er, at der i lovgivning og handleplaner er opsat
nogle mål og delmål for de indskrevne unge som
vi dagligt arbejder med, men vi vil gerne tage det
skridtet videre ved at forberede den unge på at
tage del i samfundet gennem eksempelvis frivilligt
socialt arbejde. Det er et forsøg på at tage et socialt
ansvar, som rækker ud over selve indsatsen, og som
samtidig har til formål at supplere og optimere de
forløb, vi har med de indskrevne unge, siger Mette
Skov Clausen og understreger, at SUF-frivillig er et
projekt, der er blevet til på SUF og Center for Frivilligt Socialt Arbejdes eget initiativ, men hvor man
også håber at kunne bidrage med aspekter, der har
værdi for de kommunale indsatser.
– I dag ser du ikke en handleplan, hvor der er fokus
på, at borgeren skal få redskaber til at kunne engagere sig i frivilligt socialt arbejde. Den øvebane,
som det kræver, vil vi gerne tilbyde, og jeg kan se
store perspektiver i, at det frivillige sociale arbejde
også kan blive et element i eksempelvis handleplaner, siger Mette Skov Clausen, der selv har en
mangeårig baggrund som leder på myndigheds-
områder i det offentlige, blandt andet inden for det
specialiserede børneområde.
Vigtig viden venter
Og det er netop denne tilgang til frivillighedsprojektet, som har fået Center for Frivilligt Socialt Arbejde til at ville medvirke.
– Der er mange projekter rundt om i landet, hvor
man arbejder med udsatte mennesker. Når vi har
valgt at gå ind i det her projekt handler det om, at vi
tror på, at der kan hentes en vigtig og nyttig viden
ud af projektet om unge i udsatte positioners vej
ind i frivillighed, siger Kristian Krogh Hansen, der
allerede nu forudser, at projektet vil blive justeret
flere gange undervejs. Mette Skov Clausen er enig:
– Hvad sker der i praksis, når socialkonsulenten
og den unge skal til at samarbejde om frivillighed?
Og hvor meget magter de udskrevne unge i praksis at involvere sig i projektet? Det er nogle af de
spørgsmål, som vi ikke på forhånd kender svarene
på, men som vi forhåbentligt bliver klogere på, og
som vil gøre os i stand til at satse endnu mere på
frivillighed i arbejdet med vores unge.
Fakta
SUF-frivillig er et landsdækkende
2-årigt projekt, hvor nuværende
og tidligere indskrevne unge bliver
tilknyttet indskrevne unge som
ressourcepersoner. Der er tale
om en kombineret uddannelse og
mentorordning, hvor såvel den unge
frivillige som den indskrevne unge
opnår styrkede sociale kompetencer.