SUF Magasinet - Flipbook - Page 20
20 | SUF MAGASINET · Maj 2019
TEMA | I SAMARBEJDE MED SELVEJE
FORSKERE:
Kommunernes gode
hensigter står ikke mål
med virkeligheden
Landets kommuner har ambitiøse planer om samskabelse med
civilsamfund, socialøkonomiske virksomheder, frivillighedsorganisationer,
selvejende aktører og private. Men det fulde potentiale nås ikke, fordi
tilgangen er for låst, påpeger to af landets forskere
Af Thorsten Asbjørn, journalist · Foto: VIVE
Om man er i Vestjylland, Sydjylland, på Fyn eller
Sjælland, så kan man være helt sikker på, at man
støder ind i en kommune, som taler varmt for samskabelse. Der er nemlig i kommunerne store ambitioner, når det kommer til samskabelse med civilsamfundet og andre aktører.
Og det af flere grunde. For det første er der en ambition om at skabe demokratisk merværdi ved som
kommune at træde ud af sin egen fastlagte ramme
for at indgå i samspil med institutioner, virksomheder og borgere på nye måder. For det andet vil
man gennem samskabelse opnå en bedre og mere
helhedsorienteret løsning. For det tredje – og det
er en grund, som ikke får så megen ordenlyd – sker
samskabelse for at spare penge.
Sådan udlægger Helle Hygum Espersen, chefanaly-
tiker ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Viden til Velfærd (VIVE), den aktuelle agenda i kommunerne i forhold til samspillet
med øvrige aktører. Men når vi bevæger os fra de
visionære tanker og til den konkrete praksis, viser
der sig en del udfordringer.
- Vi kan se, at det er svært for kommunerne med
samskabelse. De har vanskeligt ved at afgive magten, og det er en forudsætning for at opnå samskabelse, siger Helle Hygum Espersen, der beskæftiger
sig med sektorelt samarbejde og samskabelse mellem det offentlige og civilsamfundet.
Megen retorik
På Syddansk Universitet i Odense forsker Michael
Fehsenfeld i samskabelse mellem det offentlige
og non-profit sektoren, som både rummer frivil-