SUF Magasinet - Flipbook - Page 15
| 15
Har svenskerne fundet
selveje-opskriften?
I Sverige bidrager en national rammeaftale til at skabe de bedst mulige
samarbejdsbetingelser mellem stat, kommune og civilsamfundet. Målet
er blandt andet at styrke uafhængigheden og fremkomsten af nye
tilbud inden for det sociale område
Af Peter Borberg, mag.art. & journalist
I mere end 10 år har man i Sverige arbejdet på at skabe optimale samarbejdsbetingelser mellem stat, kommune og civilsamfund. Tilbage i 2008 blev en national
aftale med navnet Överenskommelsen indgået med det formål at styrke civilsamfundets uafhængighed og samtidig skabe grobund for endnu flere selvejende aktører – i Sverige kaldet idébårne organisationer – indenfor det sociale område.
I alt skrev 90 organisationer under på Överenskommelsen, der tog afsæt i seks
principper, som alle parter kunne tilslutte sig: uafhængighed, dialog, kvalitet,
langsigtethed, åbenhed og mangfoldighed.
Siden har repræsentanter fra den svenske regering og civilsamfundet arbejdet
på at brede samarbejdsstrukturen endnu mere ud, hvilket ikke mindst var forårsaget af de massive flygtningestrømme i 2015, som krævede ekstraordinære
indsatser fra civilsamfundets side. I februar sidste år førte det til indgåelsen af
en ny aftale med navnet NOD – Nationalt bureau for dialog og konsultation mellem regeringen og civilsamfundet. Et sekretariat, der skal styrke den offentlige
sektors dialog med civilsamfundet.
– Baggrunden for den nationale rammeaftale NOD udspringer af et fælles ønske
om at understøtte de idébårne organisationers mulighed for at kunne bidrage
til at skabe et demokratisk, åbent og velfærdsorienteret svensk samfund, siger
Emma Simonsson Vento, medlem af den idébårne velfærdsorganisation Famna
og repræsentant i NOD. Hun tilføjer:
›