SUF Magasinet - Flipbook - Page 12
12 | SUF MAGASINET · Maj 2019
TEMA | I SAMARBEJDE MED SELVEJE
JON KROG, BRANCHEDIREKTØR, SELVEJE DANMARK
Mangfoldigheden af
specialiserede tilbud står
og falder med selveje
– Hvis velfærdssamfundet fortsat vil insistere på, at ethvert menneske
er unikt, så bør det også afspejle sig i diversiteten af sociale tilbud,
fremfører Jon Krog, der anbefaler at skæve til Sverige for at finde en
model for en national rammeaftale mellem stat og selveje
Af Peter Borberg, mag.art. & journalist · Foto: Selveje Danmark
Debatten blusser op med jævne mellemrum: Skal
antallet af selvejende aktører reduceres, og skal flere tilbud indenfor eksempelvis det sociale område
flyttes over i kommunalt regi?
Men ifølge Jon Krog, branchedirektør i Selveje Danmark, der er politisk talerør for de selvejende nonprofit aktører på social-, velfærds- og sundhedsområdet, er der al mulig grund til at tænke sig om en
ekstra gang, inden man beslutter det ene eller det
andet. Han mener nemlig, at de selvejende organisationer repræsenterer en hjørnesten i hele vores
velfærdssamfund.
– Hvis velfærdssamfundet fortsat vil insistere på, at
ethvert menneske er unikt, så bør det også afspejle
sig i diversiteten af sociale tilbud, siger Jon Krog og
fremhæver, at den danske tradition for selveje historisk er udsprunget af kræfter i civilsamfundet,
hvor borgere, der har konstateret et samfundsproblem, som staten ikke har taget hånd om, har organiseret et alternativ, der er funderet i et særligt
etisk, pædagogisk eller religiøst værdisæt.
– Vi har haft selvejende organisationer i mere end
150 år, og de har spillet en kolossal rolle i udviklingen af vores velværdssamfund, fordi de er gået
ind og har fundet de huller i systemet, hvor der
manglede løsninger til eksempelvis hjemløse eller
socialt udsatte mennesker med særlige komplekse
problemstillinger, siger Jon Krog.
Foregangsorganisationer
Når debatten om de selvejende organisationer
dukker op, så udarter den sig ifølge branchedirektøren ofte i en forfejlet diskussion om offentlig kontra ikke-offentlig, og den selvejende organisation
opfattes i den sammenhæng på linje med en privat
virksomhed, der er sat i verden for at tjene penge.
– Alt for ofte glemmer man, hvad de selvejende
aktører i virkeligheden er, nemlig nogle nonprofit
organisationer, som ikke er drevet af kommercielle
ambitioner, men af nogle idealistiske formål, som
ikke er i opposition til det offentlige, men som skal
ses som et supplement, der spiller sammen med
den offentlige sektor, siger Jon Krog og nævner, at